Vinderen udmærkede sig ved mange gode layoutmæssige idéer og tiltag samt, at det tydeligt bar præg af, at der var blevet brugt meget tid på scenariets præsentation. Scenariet havde dog mange struktur- og overbliksmæssige mangler, som Sankt Peters Disciple til gengæld håndterede glimrende. Sankt Peters Disciple præsenterede sig dog ikke lige så godt, og det kunne ses, at der ikke var brugt nær de samme kræfter på redigeringen. Onkelkomitéen valgte derfor at præmiere Ungdommens Glæde — Ungdommens Smerte for den anerkendelsesværdige arbejdsindsats. Hverken De Udvalgte eller Madame Toussaud's III: Voksbold leverede bemærkelsesværdige redigeringsindsatser.

Prisen for bedste spillermateriale uddeltes til et scenarie med et helt eminent spilleroplæg med et enormt gennemarbejdet og omfattende rolleoplæg med stemning, idéer til påklædning, talemåder og meget mere, som vil gøre det nemt for enhver spiller at levere en god rollespilspræstation. Rollerne til Sankt Peters Disciple var også helt igennem velproducerede, men kunne dog ikke hamle op med vinderen. Madame Toussaud's III: Voksbold havde nogle særdeles sjove roller med en underholdende vinkel, men manglede lidt dybde og fylde til at kunne ud- fylde mange timers spil. De Udvalgte leverede meget korte rolleoplæg.

Sankt Peters Disciple var virkelig godt beskrevet på alle punkter, lige fra hvad man skulle bruge i lokalet (rekvisitliste m.m.) til hvordan scenariet skulle afvikles, næsten helt ned i små detaljer. Man kunne nemt tage master-manualen, læse den og vide hvor- dan man skulle afholde scenariet. Voksbold var godt fortalt til en mulig spilleder, så man nemt vidste hvad man skulle gøre, men dog med plads til forbedringer. Ungdommens Glæde — Ungdommens Smerte var stort og godt på mange punkter, men der var mange steder, hvor man kunne se, at forfatterne havde skrevet materialet til sig selv som arrangører, hvormed det ville være sværere for en udenforstående at sætte sig ind i mange lidt indforståede detaljer. Scenariet manglede på mange områder den nødvendige adskillelse af forfatter og arrangør. De Udvalgte havde en del mangler og mange elementer, som ellers havde været indeholdt i scenariets afvikling, var ikke medtaget i det skriftlige materiale.

Og, med et gennemsnit på 10,5 kneb vinderen sig forbi alle konkurrenterne. Lørdag aften blev klasselokalerne på Fastaval farveløse, skyggerne krøb frem fra scenariet og forandrede for en tid spillernes verden. De var fanget i et galt værk, og de elskede det.

Publikumsprisen går til ... Chiaroscuro af Mikkel Bækgaard.

Fik hædrende omtale (og et engangskamera til at dokumentere skæve vinkler)

Scenariet klipper rytmisk og med stort overblik mellem små og billedskabende fortællinger. Et smukt og troværdigt sammenvævet tæppe af tolv tilfældige hverdagsskæbner.

Spilpersonerne præsenteres kort og effektivt som knivskarpe polaroider fra den pulserende storby. Et levende portræt af længselsfulde drømmere fra alle samfundets lag.

Et virtuost iscenesat ensemblespil med et gennemført koncept, der på én gang fremstår fragmenteret og helstøbt.

Scenariet overfører velvalgt og gennemført de nødvendige dramatiske virkemidler, der åbner spillet for karakterernes indre liv og driver handlingen mod uundgåelig tragedie.

Med afsæt i Shakespeare-tragedien skabes en storslået iscenesættelse af det indlevede rollespil, og alt samles på mesterlig vis i en højere enhed, der inspirerer til dybe følelser og dramatisk handling.

De tragiske skæbner er brikker i en stormfuld skæbnefortælling, der udspilles på et smukt bagtæppe af vanvid og undergang.

Scenariets velovervejede form trækker befrielsens nuancer og kontraster frem i lyset og engagerer spillerne i en vigtig og stadig aktuel debat.

Frihedsbudskabet sætter gang i en dramatisk fortælling, hvis tæt sammenvævede handlingstråde skaber en på samme tid storslået og rørende skildring af en skelsættende dag i Danmarks historie.

Med åbne spørgsmål og vedkommende dilemmaer tvinges spillerne til at forholde sig til rollen og træffe de svære valg mellem idealer og virkelighed.

En stemningsfuld, afrundet og skudsikker formidling af en by i provinsen og dens potentielle hemmeligheder. Læseren føres elegant ind i scenariets komplekse struktur uden på noget tidspunkt at miste overblikket.

Specialprisen går i år til et scenarie, der ved hjælp af velkendte teknikker som bipersons- og fortællerollespil bringer nye ideer til en genre, som ellers kan køre skævt på den svære kombination af fakta og drama. Scenariet flytter fokus fra gådeløsning til sporenes fortælling. Spillerne danner derigennem stierne på deres fælles opdagelsesrejse. Resultatet er et scenarie, der gentænker efterforskning som genre og spilmekanik.

Spillerne sættes fri i en velfungerende efterforskning, der spreder røgslør og samler tråde i en klassisk kriminalfortælling. Personlige udfordringer, biroller og lokationer bidrager til det klangfulde billede af Nordjylland Noir.

Fire politifolk med noget i klemme møder provinsens dystre bagside gennem en kavalkade af skarpe og let anvendelige bipersoner.

Krimigåden skabes smukt omkring byen Løgstør og dens indbyggere, der bliver præsenteret som åbne lokationer og bipersoner. Sjældent har det været så relevant at tegne på tavlen.

Inspirationen fra Coen-brødrene er tydelig og bevidst i denne jazzede, stemningsfulde noir-fortælling. De tre hovedpersoners personlige historier flettes flot sammen til portrættet af de to magtmennesker, som bagved trækker i trådene.

En æstetisk helstøbt rollespilsoplevelse i det utænkeliges inddæmmede landskab. Tematikken er ubehageligt effektivt sat i scene, i et veldisponeret og veldesignet oplæg til rollespil, der lever videre i lang tid efter man har forladt spillokalet.

Spillerne sagde:
”Udfordrende”
”Dramaet er i højsædet”
”Stemningen var formidabel”

Dommerne sagde:
”Perfekt sammenhæng mellem form og indhold”
”Det usagte er en genistreg”
”Så er der pizza!”

Igennem en række hverdagsscener formår Vasen at fremstille den simple, uforståelige ondskab uden at nævne det en eneste gang. En socialrealistisk spøgelseshistorie, der aldrig giver køb på sit dramatiske flow, imens den spiller direkte på spillernes evne til selv at fortolke sig frem til det værste.

Spillerne sagde:
”Knugende ondskab”
”Intens”
”Meget gribende. Det er sådan det skal være”

Dommerne sagde:
”Skræmmende, vedkommende og kompromisløs”
”Pirrer nysgerrigheden”
”Fortællingen lever videre i hovedet”

En veldisponeret tekst, der formidler handlingen klart, og understøtter den gennemgående stemning. Scenarieteksten indeholder præcise og brugervenlige oversigter, der giver spillederen et redskab til elegant at sætte scenerne.

Karaktererne udfolder sig gradvist og sender spillerne på rejse gennem det følelsesmæssige register. En skarp balance mellem indlevelse og funktionalitet giver spillerne et præcist oplæg i hver scene, hvor det delte rolleejerskab gør alle til medskyldige.

At det forfærdelige forbliver usagt lader spillernes egne forestillinger male den gru, der ligger under Vasen, hvor sandheden om afdøde Zenia langsomt stiger mod overfladen. De simple fortælleregler sender scenariet under huden på spillerne, og tankerne mod hvidevaremandens værksted.

Rollerne favner klart scenariets rå poetiske nostalgi. De mange temaer i dem peger alle i den samme retning, og skaber en hel person, hvor spilleren kan gribe fat i det, der giver genklang. Forskellen i rollerne tillader flere spillertyper at nyde scenariet på deres egne præmisser. Karakterernes forhold skildrer drømme, udvikling og frustration over ikke at være blevet til det de ønskede.

Om vinderen sagde dommerne:

-Stemningsfuldt skrevet, med masser af indre konflikter.
-Roller og fortælling hænger nøje sammen, og de historier der opstår, er gribende og vedkommende.
-Konstruktionen imellem rollerne er scenariets motor.

Spillerne sagde:

-Karaktererne var utroligt gode med masser af kød på, og mulighed for at gribe konflikter fra baggrundshistorien.
-Jeg holder mere og mere af Allan og Frank trods alle deres skavanker og uforløste drømme.

En nostalgisk skildring af to brødres havarerede livsdrømme, der deler skæbne med deres hjemstavn – en havneby i forfald. Historien udvikler sig i både fortid og nutid, og man følger parallelt brødrenes drømme og den virkelighed, de har måttet se i øjnene. Scenariets præmis er klar, men hvorfor Frank og Allan ender på Centralcafeen er helt op til spillere og spilleder.

Et gennemarbejdet og velstruktureret scenarie, der pædagogisk fører både spiller og spilleder igennem scenariets struktur og historie. Ordvalg og billeder tager læseren direkte til det melankolske Frederikshavn. Det komplicerede sceneforløb gøres letoverskueligt af scenariets skarpe opbygning, tidslinier og oversigtsark. En jordbunden tekst, der formår at give os et glimt af udsigten fra toppen af kranen.

Familien fremstår som realistiske, almindelige mennesker, der samtidig er nedbrudte og forkvaklede i en sådan grad, at tragedien er vedkommende, skræmmende og troværdig. Spillerne bliver stemningsfuldt ført ind i rollerne og får god hjælp til at spille de tre komplekse mennesker.

I en mystisk mordsag i det mørke Jylland viser virkeligheden sig at overgå fantasien. I en retssag hinsides tid og rum konfronterer den afdøde sin mand og datter i søgen efter svaret, der gennem hele scenariet hænger ubesvaret i luften. Spillerne fører en kamp på ord om fortidens synder i en familie i forfald, hvor intet er klart, og alle i sidste ende er skyldige.

Vi tages endnu engang med til Jyllands mørke hjerte, denne gang til en umulig retssag, hvor den myrdede tager de to hovedmistænkte i forhør. Forlægget er en sand, grum kriminalsag. Scenariet bekræfter, at virkeligheden er værre, end vi forestiller os, og at Mikkel er en adaptionens mester.

Den tragiske historie formidles i et veldrejet, faktuelt sprog, der understreger historiens autentiske og dokumentariske stil. Formidlingen
er skarp og præcis, og forbereder læseren smukt på til både at køre og spille scenariet.

I den metafysiske retssal skal spillerne modsige hinandens version af sandheden, og dermed leger scenariet med den klassiske regel om, at man altid bygger videre på fiktionen. Retssalen er en elegant måde at flytte historien op på et højere niveau, uden at gøre vold på den dokumentariske stil.

Et scenarie, der klart formidler, hvad scenariet vil, og hvordan det skal spilles. Spillederen får gode og klare værktøjer til at drive scenariet fremad. Scenariet kunne nemt være blevet fjollet, men lægger i stedet op til smuk komik, hvor store eksistentielle spørgsmål tages op, da tre naive sjæle møder verdens grusomhed.

Byen Mêsti Mêdenas irrede kobbertage er en stemningsfuld og åben kulisse for både politisk rænkespil og dyster fantasy i en fortælling, der handler lige så meget om det eviggyldige dilemma mellem frihed og sikkerhed som det handler om et ildsprudlende bæst.

Fra forsiden og frem emmer scenariets tekst af tung sommervarme og sanselighed, men giver samtidig spillederen stærke råd og vejledning til at føre spillerne helt ind i familietragediens greb.

En velformidlet og gennemarbejdet psykologisk gyser i børnehøjde, der rammer spillerne lige i maven, når Lillebror begynder at hoste kul og når Agnetes eneste veninde forlader hende. Spillere og spilledere får de helt rigtige værktøjer til i fællesskab at skabe en dunkel og medrivende fortælling.

A solid and well produced psychological thriller seen through the eyes of a child hits the players straight in the gut, as Little Brother starts coughing up coal dust and Agnete’s only friend suddenly doesn’t live next door anymore. Players and game master are given the perfect tools for creating a gloomy and captivating story together.

At flytte til huset på kanten af den dunkle skov har gjort Agnetes verden ensom og uforståelig. Uhyggen spreder sig med kulstøv og knirkende trappetrin, mens Kulfanden truer med at tage alt det, den 7-årige pige har kært. Hvordan skal det ikke ende?

Moving to the house on the edge of the dark forest made Agnete’s world lonely and inscrutable. The eerie atmosphere spreads with coal dust and creaking stairs, while the Charcoal Devil threatens to take away everything that the 7 year old girl holds dear. Could this ever end well?

Uhyggen spreder sig langsomt fra siderne. Den velstrukturerede tekst formår at sætte sin læser i den helt rigtige stemning igennem velvalgt layout og inspirerende billeder. Spilleder får brugbare eksempler til at føre sine spillere helt ind i den mørke skov, ligesom spillerne gives tydelige instruktioner til at spille alt fra katten Roxies hjerteskærende fravær til Kulfandens tiltagende tilstedeværelse.

The sinister atmosphere slowly spreads from the first page is turned. The well structured text manages to put the reader in the perfect mood with the help of a well chosen layout and inspiring images. The game master is given all the tools and examples needed to guide the participants into the dark forest, while the players are given clear instructions for how to play everything from the heartbreaking disappearance of Roxie the cat to the growing presence of the Charcoal Devil.

Af Mikkel Bækgaard og Lars Kaos Andresen
Skifting er solidt og gennemført håndværk fra første til sidste side og tilføjer så alligevel et sikkert svirp af nytænkning. Sceneoversigten og en elegant brug af margin gør det nemt for spillederen at arbejde direkte fra bladet, hvor uhyggen og det overnaturlige gennemsyrer såvel tekst som sprog og billedvalg.

Af Mikkel Bækgaard og Lars Kaos Andresen
Når scenariets modstandere fortjent skal straffes, påtager spillerne sig rollerne som både offer og naturkræfterne sendt fra det underjordiske i en kombination af overbeskyttende forsvar og beskidt, liderlig vold. Skifting nomineres for i disse scener at formidle selve scenariets tema og stemning uden kompromis.

Af Mikkel Bækgaard og Lars Kaos Andresen
I denne stemningsfulde nordiske gyser om at være ung og udenfor forenes det bundsolide og gennemførte med nyskabende designvalg, som sikrer spillerne en intens, sanselig og voldsom oplevelse. Lige fra det lækre layout til de velintegrerede virkemidler spiller scenariets delelementer smukt sammen og er på alle måder en helhed, hvor intet kan undværes.

De tre drenge har fra starten intense magtkampe om, hvem der har gjort
og tør gøre mest. De medrivende prosastykker giver et nuanceret indblik i
drengenes indre liv, og spillerne får alibi til at gå på opdagelse i rollernes
spirende seksualitet mod det grænseløse og uhyggelige.

From the start, the three boys have intense power struggles about who is
willling to go the furthest. The inspiring pieces of prose give a nuanced feel
for the inner lives of the boys, and the players are provided with an alibi to
explore the characters’ newfound twisted sexuality.

Et snigende ubehageligt coming-of-age-drama om tre drenge og gruppepres.
Vi møder pirrende, destruktiv seksualitet i jagten på den gamle, liderlige
gedde. Fortællingen tordner mod et uundgåeligt overgreb, mens scenariet
giver stof til eftertanke om arv, miljø, bristet uskyld og kunsten at sige nej.

An insidious and unpleasant coming-of-age drama about three boys, peer
pressure, blooming destructive sexuality, and the hunt for the old, lecherous
pike. The story moves towards an inevitable violation, and makes you think
about nature and nurture, lost innoncence, and the art of saying no.

Gedden er stemningsfuldt tilstedeværende fra første side, og man
bliver som læser godt klædt på, inden man begiver sig ind i scenariets
perverterede og liderlige univers. De vedlagte sceneoversigter gør det nemt
og overskueligt at køre scenariet direkte fra bladet.

The pike is present from the first page and as a reader you are well
prepared before entering the perverted and horny universe of the scenario.
The attached scene overviews make it easy to run the scenario directly
from the page.

Myten om den gamle gedde leder roller såvel som spillere ud i landskabet,
hvor grænsen mellem rigtigt og forkert udviskes. Den liderlige gedde er
konstant nærværende under overfladen, og scenariet behandler det svære
emne om destruktiv seksualitet og overgreb med indlevelse og empati.

The old, mythical pike lures the players into a landscape that erases the
boundaries between right or wrong. The prurient pike is constantly lurking
beneath the surface, and the scenario manages to treat the subject of destructive
sexuality and abuse with empathy.

Reglen om, at man ikke må sige fra, tilbageglik fra fremtiden og kravet om,
at det skal ende med et overgreb, er en skarp pakke af virkemidler, der alle
trækker i samme retning. Det former fortællingen og skaber en latent trussel,
der gennemsyrer scenariet.

The fact that you have to obey the others, flashbacks, and the demanding
assault is a clearcut collection of mechanics that all fit together. It shapes
the story and creates the threath that is at stake.