Fastaval (2012)
Location: Mariagerfjord Gymnasium, Hobro, Denmark 🗺️
Date: 4. - 8. April 2012
Part of: Fastaval
About the convention:
General: Bo Thomasen
Otto-dommere: Anders Frost Bertelsen (overdommer), Ida Tjell, Jesper Heebøll Arbjørn, Sanne Harder, Louise Floor Frellsen og Frederik Berg Østergaard.
Brætspilsottodommere: Bo Jørgensen (overdommer), Troels Vastrup, Morten Andersen og Thomas Vigild.
Awards
Bedste Roller
Bette Liverpool
Rollerne favner klart scenariets rå poetiske nostalgi. De mange temaer i dem peger alle i den samme retning, og skaber en hel person, hvor spilleren kan gribe fat i det, der giver genklang. Forskellen i rollerne tillader flere spillertyper at nyde scenariet på deres egne præmisser. Karakterernes forhold skildrer drømme, udvikling og frustration over ikke at være blevet til det de ønskede.
Om vinderen sagde dommerne:
-Stemningsfuldt skrevet, med masser af indre konflikter.
-Roller og fortælling hænger nøje sammen, og de historier der opstår, er gribende og vedkommende.
-Konstruktionen imellem rollerne er scenariets motor.
Spillerne sagde:
-Karaktererne var utroligt gode med masser af kød på, og mulighed for at gribe konflikter fra baggrundshistorien.
-Jeg holder mere og mere af Allan og Frank trods alle deres skavanker og uforløste drømme.
Om vinderen sagde dommerne:
-Stemningsfuldt skrevet, med masser af indre konflikter.
-Roller og fortælling hænger nøje sammen, og de historier der opstår, er gribende og vedkommende.
-Konstruktionen imellem rollerne er scenariets motor.
Spillerne sagde:
-Karaktererne var utroligt gode med masser af kød på, og mulighed for at gribe konflikter fra baggrundshistorien.
-Jeg holder mere og mere af Allan og Frank trods alle deres skavanker og uforløste drømme.
Trails
Detektivernes tyndslidte facade bliver hurtigt gennembrudt af sprækker, der afslører, hvor nedbrudte de er. Rollerne udvikles gennem scenariet, og gradvist går omfanget af deres forfald op for spillerne. De bliver efterladt som sørgelige vrag efter en hjerteskærende tour de force gennem menneskelig ondskab og svigt.
Let the World Burn
Gennem rollerne bliver spillerne ført ind i scenariets surreelle verden. Abstrakte begreber som kærlighed og destruktion er gjort til spilbare roller, som med største naturlighed indgår i et univers, hvis eksistens er koblet tæt sammen med dem. Her bliver det uhåndgribelige konkret, og det udsyrede selvfølgeligt. Hver rolle er beskrevet med sin helt egen stemme, hvilket giver spillernes fortolkning en klar retning, og gør det let at spinde videre på rollen.
Nazisatankirkecruise
Medlemmerne i black metal bandet Baaltzaroth skaber så meget stemning i spillokalet, at det er umuligt ikke at sidde tilbage med en ordenlig omgang unholy corpsepaint i fjæset. Beskrivelserne af karakterernes forhold, der går begge veje, giver noget at spille på, og gennem rants afdækkes karakterenes personlighed. Når Gedegreven og de andre skruer op for den okkulte vikingenazisme, bliver Frostmourne hånet til døde.
World's End
Tre liv, som er gået i stå, beskrives i et nøgent sprog, som med enkelte sætninger formår at kommunikere følelser af hjerteskærende ensomhed og melankoli, men som samtidig efterlader rum til karakterernes udvikling. Sammen håndterer de tre rejsende både fastlåsthed, ensomhed, uforløste livserfaringer og frygten for at blive gammel.
Bedste Scenarie
Trails
I kraft af struktur og virkemidler skabes historien om en flok uperfekte mennesker, der i et forfejlet forsøg på at hjælpe, ødelægger både sig selv og en uskyldig pige. Spor har en imponerende balance imellem distance og nærhed. I en gennemarbejdet ramme skabt af roller, scenestruktur og formidling får spillerne frihed til at gøre fortællingen til deres egen.
Om vinderen sagde dommerne:
-Helstøbt og gribende
-Kan ikke undgå at berøre dig.
-Spillerne får frihed under ansvar.
Spillerne sagde:
En lang tur ned i helvede. Mega, mega ubehageligt på den fede måde.
Meget grum og alligevel troværdig historie.
Jeg følte mig virkeligt desperat og ilde til mode som Carsten, der skød sig selv da alle hans venner og familie havde forladt ham.
Om vinderen sagde dommerne:
-Helstøbt og gribende
-Kan ikke undgå at berøre dig.
-Spillerne får frihed under ansvar.
Spillerne sagde:
En lang tur ned i helvede. Mega, mega ubehageligt på den fede måde.
Meget grum og alligevel troværdig historie.
Jeg følte mig virkeligt desperat og ilde til mode som Carsten, der skød sig selv da alle hans venner og familie havde forladt ham.
Bette Liverpool
En nostalgisk skildring af to brødres havarerede livsdrømme, der deler skæbne med deres hjemstavn – en havneby i forfald. Historien udvikler sig i både fortid og nutid, og man følger parallelt brødrenes drømme og den virkelighed, de har måttet se i øjnene. Scenariets præmis er klar, men hvorfor Frank og Allan ender på Centralcafeen er helt op til spillere og spilleder.
Relapse
Et gribende scenarie, der med autentiske roller og scener skaber en personlig og alvorlig fortælling. I kraft af den fleksible struktur og den kompromisløse præmis, kommer oplevelsen af alkoholismens konsekvenser for familien helt ind under huden. Der er skåret ind til benet. Historien forværres gradvist scene for scene, og fører uundgåeligt frem mod familiens sammenbrud.
Let the World Burn
En oprigtig og smuk fortælling om, hvad kærlighed er, hvad den gør ved folk, og hvad de vil gøre for den. Den surrealistiske verden som skaber og skabes af karaktererne er en lyrisk ramme, som indbyder spillerne til at udfylde den med deres egne fortolkninger. Scenariet gør på original vis op med lineær fortælleform og naturalistisk spillestil.
World's End
Et stemningsfuldt scenarie, der udforsker rollerne, deres følelser og forhold til hinanden. Metalag og fiktion smelter langsomt sammen, og giver spillerne mulighed for en reflekteret indlevelse. En fascinerende og fortryllende oplevelse, der handler om at finde vejen fra ensomhed til fællesskab, og om at finde sin plads i verden.
Bedste Formidling
Relapse
Scenariet skildrer en vedkommende og tragisk historie i et sprog, der hverken bliver selvmedlidende eller svælger i det forfærdelige. Netop ved sin nøgterne beskrivelse fremhæves og forstærkes den rå virkelighed, som scenariet udspringer fra. Layoutet er skarpt og overskueligt og gør det let at sætte sig ind spillet både før og under afvikling. De autentiske citater inkorporeres og underbygger stemningen uden at skabe distraktion fra fortællingen.
Om vinderen sagde dommerne:
Usædvanligt velformidlet.
Det emmer af overskud og overblik.
Det er en blanding af det personlige og det helt gennerelle, samtidig med at det er let at gå til, på trods af det alvorlige emne.
Spillerne sagde:
Virkeligt god skrevet, godt layout, nemt at gå til.
Rollerne var velskrevne og citaterne ramte plet – de gav mig gåsehud.
Om vinderen sagde dommerne:
Usædvanligt velformidlet.
Det emmer af overskud og overblik.
Det er en blanding af det personlige og det helt gennerelle, samtidig med at det er let at gå til, på trods af det alvorlige emne.
Spillerne sagde:
Virkeligt god skrevet, godt layout, nemt at gå til.
Rollerne var velskrevne og citaterne ramte plet – de gav mig gåsehud.
Bette Liverpool
Et gennemarbejdet og velstruktureret scenarie, der pædagogisk fører både spiller og spilleder igennem scenariets struktur og historie. Ordvalg og billeder tager læseren direkte til det melankolske Frederikshavn. Det komplicerede sceneforløb gøres letoverskueligt af scenariets skarpe opbygning, tidslinier og oversigtsark. En jordbunden tekst, der formår at give os et glimt af udsigten fra toppen af kranen.
En kærlighedshistorie
Teksten er fyldt med gejst og tiltro til spillederen, og spilgruppen opfordres oprigtigt til at investere sig selv i trygge, men udfordrende rammer. Spilleder tages i hånden og føres igennem strukturen, mens teksten samtidig er en overskuelig guide til afviklingen. Karakterteksterne er engagerede oplæg til spil, og i skarpt formulerede cuecards fortæller forfatterne præcis, hvad de vil have. Det hele er pakket ind i en bevidst kvalm lyserød ramme af rorschach-tegninger.
Trails
Scenariet er skrevet i et malende sprog, der danner billedet af en grum verden. En tragisk og dyster forfaldshistorie beskrives effektivt igennem to spor, som spillederen kan tage direkte med sig ind i spillokalet. Spilskabende sagsmapper er et kreativt og inspirerende værktøj til scenernes indhold og strukturerer fortællingen på en overbevisende måde. Det gøres klart for alle, at det vil gå galt – teksten er et springbræt til fortællingen om hvordan og hvorfor.
Vigilante: Justified Revenge?
Det er en svær kunst at skrive spillederløst, men opgaven løses effektivt og præcist i Vigilante. Informationen er fordelt til spillerne så alle har mulighed for at tage ansvar og trække gruppen videre. Systemet er letforståeligt med god symbolik og en spilleplade der både strukturerer spillet og sætter stemningen. En barsk fortælling i en kompakt indpakning.
Bedste Fortælling
Let the World Burn
En personlig surrealistisk fortælling, som udforsker en psykologi, men konsekvent nægter at give nøglen til sandheden. Uanset hvad spillerne læser ind i scenariet, er det en dannelsesrejse, der handler om at opnå en forståelse af kærligheden og en accept af dens flygtige væsen. Gennem spillet skabes og destrueres verden i overensstemmelse med rollernes valg.
Om vinderen sagde spillerne:
Wow, for en fortælling.
Jeg blev tvunget til at bruge mig selv og mine egne erfaringer i en helt fantastisk grad.
Spillerne havde sublim frihed til at skabe, fortælle og træffe beslutninger om livets vigtigste spørgsmål.
Dommerne sagde:
-En ærlig fortælling, pakket ind i hemmeligheder.
-Smukke, lyriske scener.
-Scenariet er en dannelsesrejse imod noget, som man dybest set ikke forstår.
Om vinderen sagde spillerne:
Wow, for en fortælling.
Jeg blev tvunget til at bruge mig selv og mine egne erfaringer i en helt fantastisk grad.
Spillerne havde sublim frihed til at skabe, fortælle og træffe beslutninger om livets vigtigste spørgsmål.
Dommerne sagde:
-En ærlig fortælling, pakket ind i hemmeligheder.
-Smukke, lyriske scener.
-Scenariet er en dannelsesrejse imod noget, som man dybest set ikke forstår.
Trails
Et scenarie der behandler seks menneskers deroute efter kontakt med et ekstremt voldeligt og nådesløst miljø. Karaktererne er fra spillets start dømt til at fejle på trods af gode intentioner. Spor er den nødvendige fortælling om et ubehageligt emne, vi lukker øjnene for. Fusionsuniverset skaber en distance, som gør os i stand til at tage trafficking i behandling.
Relapse
En vedkommende fortælling om en familie i alkoholismens skygge. Ved hjælp af et velstruktureret spændingsforløb fremstiller scenariet familiens forfald, med stærke scener og klare rammer for hvad der skal ske. En personlig og ægte fortælling om selvbedrag, vold og svigt inden for hjemmets fire vægge. Det kunne være din nabo eller nogen tættere på dig.
Husker du?
Et dybfølt scenarie om livets svære valg og den tvivl de medfører. Husker du? er fortællingen om at leve igen og få muligheden for at handle anderledes eller at affinde sig med sin fortid. I centrum er den svære kærlighed og hvordan den former os. Husker du? formår at balancere imellem et fast oplæg og improvisation. Gennem stikord i mindealbummet får spillerne et udgangspunkt, der dels er konkret, og dels efterlader tilpas frihed.
Lydias begravelse
Intriger og hemmeligheder bringes i spil i genretro 90’er retrostil. Fortællingen drives af karakterernes gradvise udfoldelse og hemmelige mål, og konflikterne optrappes i fede og akavede scener. Historiens usandsynlige forviklinger kulminerer i et endeligt maskefald, der er fuldstændig vanvittigt og morsomt.
Bedste Virkemidler
World's End
Det blå rum giver rollerne plads til at udfolde deres indre liv, og langsomt opløses grænserne imellem fiktionslagene. Spillerne kan give deres roller nye navne og derigennem reflektere over rollernes udvikling, og med få, specialdesignede opvarmningsøvelser bliver spillerne i stand til at løfte opgaven.
Om vinderen sagde dommerne:
-Helt fantastiske virkemidler til at illustrere rollernes udvikling..
-Giver spillerne tryghed og frihed til indlevelse.
-Vi skal helt ned i maven, og vi skal føle.
Spillerne sagde:
Gode værktøjer, der fik virkelighed og drøm til at smelte langsomt sammen.
Super sej integration af opvarmning.
Virkeligt stærkt, at ændre navne på karaktererne i takt med deres udvikling.
Om vinderen sagde dommerne:
-Helt fantastiske virkemidler til at illustrere rollernes udvikling..
-Giver spillerne tryghed og frihed til indlevelse.
-Vi skal helt ned i maven, og vi skal føle.
Spillerne sagde:
Gode værktøjer, der fik virkelighed og drøm til at smelte langsomt sammen.
Super sej integration af opvarmning.
Virkeligt stærkt, at ændre navne på karaktererne i takt med deres udvikling.
Narrøve og Tidsmaskiner
Steffens store (lille) bog med ærgrelser virker både som scenekatalog indefor og udenfor spillets virkelighed samt som vindue ind i forfatterens smålige sind. Genrebevidste fortælleregler sikrer både at Steffen aldrig udvikler sig og at hver eneste scene konstant kompliceres.
Evig
Det fede system driver et scenarie, hvor de episke kampe er det centrale. Systemet er enkelt men giver stadig taktiske valg og potentiale for store fortællinger. Undervejs skifter kampene fra at være kollaborative til at være benhård udskilning. Kampscener har sjældent indeholdt så meget rollespil.
Metropolis
En bemærkelsesværdig brug af Byen Metropolis som kulisse, hvor spillernes kroppe levendegør huse, maskiner og statuer og dermed gør byen til en kropsliggjort medspiller. Byen illustreres både som en knusende maskine og en levende organisme og bidrager til en abstrakt oplevelse. Stumfilmens overdrevne gestikulation overføres effektivt til rollespillet, og skaber en uforglemmelig oplevelse.
My Girl's Sparrow
Scenariets sensuelle sexudvekslinger skaber intense scener, som aldrig kammer over i overbelyst pornostemning. Ved at forbyde snak om karakterens indre liv genskabes den famlende følelse af usikkerhed omkring hvordan man præsterer. Sexscenerne bidrager virkningsfuldt til at udvikle rollerne under spillet.
Juryens Specialpris
Dancing with the Clans
De diskodansable discipliner giver masser af action, hvor spillerne kan slå sig løs med lækre moves, der kan rumme både klodsede neonates og elegante elders. Igennem facebook kan klanerne kapre sange og på den måde strækker scenariet sig ikke bare over hele connen, men også i lang tid op til.
Juryens Specialpris går i år til et scenarie med en sjælden energi. Det har ikke bare underholdt alle spillerne, men også et stort publikum, og det har samlet Fastaval til fest. Gennem videoer og facebook har det engageret spillerne før Fastaval, og for hver aften er det bare blevet vildere. Og hvor tit ser man rollespillere danse disko?
Juryens Specialpris går i år til et scenarie med en sjælden energi. Det har ikke bare underholdt alle spillerne, men også et stort publikum, og det har samlet Fastaval til fest. Gennem videoer og facebook har det engageret spillerne før Fastaval, og for hver aften er det bare blevet vildere. Og hvor tit ser man rollespillere danse disko?
En kærlighedshistorie
I psykologens arbejdsværelse forventer man ikke at ens problemer bliver til flere, men når psykologen involverer sig personligt i sine patienter, opstår et velfungerende trekantsdrama. Når spillerne overskrider stregen på gulvet i arbejdsværelset, kan de træde ind i hinandens fiktioner, drømme, eller sessions. Et vidtrækkende potentiale, hvor klipningen, den narrative kontrol og grænserne mellem scener og dem der er med, er i spillernes hænder.
Elefanter & Eventyrere: Afrikas stjerne
Det er en imponerende bedrift at opbygge en alternativ rollespilshistorie, der både virker troværdig og plausibel. Det gennemtænkte univers, hvor rollespillets urhistorie stammer fra Tyskland i stedet for USA. Ved at sprogliggøre at rollespille rollespillere der rollespiller med kritisches Treffer, Würfeln og en Spielmeister Schirm, løftes en elegant ironisk pegefinger af vores allesammens had-/kærlighedsforhold til Dungeons and Dragons.
Publikumsprisen
Let the World Burn(Andenplads)
Bette Liverpool(Tredjeplads)
My Girl's Sparrow(Fjerdeplads)
Vigilante: Justified Revenge?(Femteplads)
Bedste Brætspil
Siege Perilous
Et originalt og meget bogstaveligt take på myten om Kong Arthurs riddere om det Runde Bord. Blander stilsikkert velkendte mekanikker med egne, og sammen med den flotte præsentation, udgør det en samlet hele hvor spillerne både får stemningen, historiefortællingen og et utroligt solidt brætspil.
Spillet tiltrækker en ret bred vifte af spillertyper, fra den tænkende spiller der er fokuseret på at vinde, til den mere stemningsorienterede der spiller in-character og for de historier spillet fortæller.
Spillet tiltrækker en ret bred vifte af spillertyper, fra den tænkende spiller der er fokuseret på at vinde, til den mere stemningsorienterede der spiller in-character og for de historier spillet fortæller.
TPS (Third Person Shooter)
Galskab! Spillet bryder med den gængse opfattelse af hvad brætspil er og gør. I stedet for at være langsomt, for få spillere og med masser af omtanke, så er det kort, intenst og fuldkommen vanvittigt. Spillets skabere har tænkt langt uden for den berømte boks, og skabt et unikt spil for mange spillere, der simultant forsøger at pløkke hovederne af hinanden i bedste Counter-Strike stil. Det bryder også med konventionen om at brætspil skal være retfærdige og præcise. At spillet har en høj underholdningsværdi for tilskueren trækker ikke just ned. Hvor nogen spil ligner en million eller har sofistikerede regler så er TPS blot awesome sjovt!
Hospital Rush
Lad dig ikke snyde af spillets muntre tone, under overfladen gemmer sig et kynisk spil med større dybde end dets relativt simple regler lader en tro.. Det er klassisk workerplacement spil, men placeret i en unik setting, godt produceret og med en stor underspillet humor.. Det er meget lettilgængeligt – og er man ikke til skrevne regler har skaberne lagt en visuel guide på nettet.. Brugen af personkort med unikke evner, er med til at sikre en høj re-playability faktor, hvilket også understøttes af at spillet præcist rammer en korrekt varighed..
Trench War
The wargame cut to the bone, actually down to 1 dimension. The game is raw, but practically presented - with rules that allow games without preparation. The game has a good flow, and represent a fairly narrow group of board games only 2 players. The game is a far - objectively meaningless - bloodbath, but it's fun and illustrates actually pretty good trench wars of the first World War.
Trenchwar often leaves one party wiped out and the desire for revenge, but the game's duration makes Fortunately, the chance to rematch and a new blow not many minutes away.
Trenchwar often leaves one party wiped out and the desire for revenge, but the game's duration makes Fortunately, the chance to rematch and a new blow not many minutes away.
Keeper of the Seals
Formår at give et meget bogstaveligt bånd mellem en række originale mekanikker og intrigerne ved det hof der omgiver spillets hovedperson: kongen. Spillet er overlegent præsenteret og dygtigt formidlet via synergien mellem artwork, symbolik, layout og flavour. Reglerne er professionelt skrevet og layoutet og hjælper spillerne godt i gang med et givende spil. Lykkes i balancen mellem at være et optimeringsspil og stadigt have masser af spillerinteraktion.
Æresottoen
Klaus Meier & Kristoffer Rudkjær
Jesper Heebøl Arbjørn
Morten Tellefsen
Ezekiel Castor No Borg
Nynne Søs Rasmussen
Den Gyldne Svupper
Matthias Cronjäger og Emil Cronjäger
Lady
Malik Hyltoft
The winner of the Lady 2012 is Malik Hyltoft for with a surprisingly harsh interpretation leading the players into a current and relevant debate.
Aaron Vanek(Andenplads)
Mads Lunau(Tredjeplads)
Organizers
Referenced in the following articles
Nyheder om rollespil i Danmark | Page 8 | #12 (April 2012) | ROLLE|SPIL |
The Fastaval of Love | Page 30 | #13 (Juni 2012) | ROLLE|SPIL |
Trivia
- Designtema: overvågning
Send corrections for this page