Fastaval (2012)

Rollerne favner klart scenariets rå poetiske nostalgi. De mange temaer i dem peger alle i den samme retning, og skaber en hel person, hvor spilleren kan gribe fat i det, der giver genklang. Forskellen i rollerne tillader flere spillertyper at nyde scenariet på deres egne præmisser. Karakterernes forhold skildrer drømme, udvikling og frustration over ikke at være blevet til det de ønskede.

Om vinderen sagde dommerne:

-Stemningsfuldt skrevet, med masser af indre konflikter.
-Roller og fortælling hænger nøje sammen, og de historier der opstår, er gribende og vedkommende.
-Konstruktionen imellem rollerne er scenariets motor.

Spillerne sagde:

-Karaktererne var utroligt gode med masser af kød på, og mulighed for at gribe konflikter fra baggrundshistorien.
-Jeg holder mere og mere af Allan og Frank trods alle deres skavanker og uforløste drømme.

Detektivernes tyndslidte facade bliver hurtigt gennembrudt af sprækker, der afslører, hvor nedbrudte de er. Rollerne udvikles gennem scenariet, og gradvist går omfanget af deres forfald op for spillerne. De bliver efterladt som sørgelige vrag efter en hjerteskærende tour de force gennem menneskelig ondskab og svigt.

Gennem rollerne bliver spillerne ført ind i scenariets surreelle verden. Abstrakte begreber som kærlighed og destruktion er gjort til spilbare roller, som med største naturlighed indgår i et univers, hvis eksistens er koblet tæt sammen med dem. Her bliver det uhåndgribelige konkret, og det udsyrede selvfølgeligt. Hver rolle er beskrevet med sin helt egen stemme, hvilket giver spillernes fortolkning en klar retning, og gør det let at spinde videre på rollen.

Nazisatankirkecruise

Medlemmerne i black metal bandet Baaltzaroth skaber så meget stemning i spillokalet, at det er umuligt ikke at sidde tilbage med en ordenlig omgang unholy corpsepaint i fjæset. Beskrivelserne af karakterernes forhold, der går begge veje, giver noget at spille på, og gennem rants afdækkes karakterenes personlighed. Når Gedegreven og de andre skruer op for den okkulte vikingenazisme, bliver Frostmourne hånet til døde.

World's End

Tre liv, som er gået i stå, beskrives i et nøgent sprog, som med enkelte sætninger formår at kommunikere følelser af hjerteskærende ensomhed og melankoli, men som samtidig efterlader rum til karakterernes udvikling. Sammen håndterer de tre rejsende både fastlåsthed, ensomhed, uforløste livserfaringer og frygten for at blive gammel.

Bedste Scenarie

I kraft af struktur og virkemidler skabes historien om en flok uperfekte mennesker, der i et forfejlet forsøg på at hjælpe, ødelægger både sig selv og en uskyldig pige. Spor har en imponerende balance imellem distance og nærhed. I en gennemarbejdet ramme skabt af roller, scenestruktur og formidling får spillerne frihed til at gøre fortællingen til deres egen.

Om vinderen sagde dommerne:

-Helstøbt og gribende
-Kan ikke undgå at berøre dig.
-Spillerne får frihed under ansvar.

Spillerne sagde:

En lang tur ned i helvede. Mega, mega ubehageligt på den fede måde.
Meget grum og alligevel troværdig historie.
Jeg følte mig virkeligt desperat og ilde til mode som Carsten, der skød sig selv da alle hans venner og familie havde forladt ham.

En nostalgisk skildring af to brødres havarerede livsdrømme, der deler skæbne med deres hjemstavn – en havneby i forfald. Historien udvikler sig i både fortid og nutid, og man følger parallelt brødrenes drømme og den virkelighed, de har måttet se i øjnene. Scenariets præmis er klar, men hvorfor Frank og Allan ender på Centralcafeen er helt op til spillere og spilleder.

Relapse

Et gribende scenarie, der med autentiske roller og scener skaber en personlig og alvorlig fortælling. I kraft af den fleksible struktur og den kompromisløse præmis, kommer oplevelsen af alkoholismens konsekvenser for familien helt ind under huden. Der er skåret ind til benet. Historien forværres gradvist scene for scene, og fører uundgåeligt frem mod familiens sammenbrud.

En oprigtig og smuk fortælling om, hvad kærlighed er, hvad den gør ved folk, og hvad de vil gøre for den. Den surrealistiske verden som skaber og skabes af karaktererne er en lyrisk ramme, som indbyder spillerne til at udfylde den med deres egne fortolkninger. Scenariet gør på original vis op med lineær fortælleform og naturalistisk spillestil.

World's End

Et stemningsfuldt scenarie, der udforsker rollerne, deres følelser og forhold til hinanden. Metalag og fiktion smelter langsomt sammen, og giver spillerne mulighed for en reflekteret indlevelse. En fascinerende og fortryllende oplevelse, der handler om at finde vejen fra ensomhed til fællesskab, og om at finde sin plads i verden.

Bedste Formidling

Relapse

Scenariet skildrer en vedkommende og tragisk historie i et sprog, der hverken bliver selvmedlidende eller svælger i det forfærdelige. Netop ved sin nøgterne beskrivelse fremhæves og forstærkes den rå virkelighed, som scenariet udspringer fra. Layoutet er skarpt og overskueligt og gør det let at sætte sig ind spillet både før og under afvikling. De autentiske citater inkorporeres og underbygger stemningen uden at skabe distraktion fra fortællingen.

Om vinderen sagde dommerne:

Usædvanligt velformidlet.
Det emmer af overskud og overblik.
Det er en blanding af det personlige og det helt gennerelle, samtidig med at det er let at gå til, på trods af det alvorlige emne.

Spillerne sagde:

Virkeligt god skrevet, godt layout, nemt at gå til.
Rollerne var velskrevne og citaterne ramte plet – de gav mig gåsehud.

Et gennemarbejdet og velstruktureret scenarie, der pædagogisk fører både spiller og spilleder igennem scenariets struktur og historie. Ordvalg og billeder tager læseren direkte til det melankolske Frederikshavn. Det komplicerede sceneforløb gøres letoverskueligt af scenariets skarpe opbygning, tidslinier og oversigtsark. En jordbunden tekst, der formår at give os et glimt af udsigten fra toppen af kranen.

En kærlighedshistorie

Teksten er fyldt med gejst og tiltro til spillederen, og spilgruppen opfordres oprigtigt til at investere sig selv i trygge, men udfordrende rammer. Spilleder tages i hånden og føres igennem strukturen, mens teksten samtidig er en overskuelig guide til afviklingen. Karakterteksterne er engagerede oplæg til spil, og i skarpt formulerede cuecards fortæller forfatterne præcis, hvad de vil have. Det hele er pakket ind i en bevidst kvalm lyserød ramme af rorschach-tegninger.

Vigilante: Justified Revenge?

Scenariet er skrevet i et malende sprog, der danner billedet af en grum verden. En tragisk og dyster forfaldshistorie beskrives eﬀektivt igennem to spor, som spillederen kan tage direkte med sig ind i spillokalet. Spilskabende sagsmapper er et kreativt og inspirerende værktøj til scenernes indhold og strukturerer fortællingen på en overbevisende måde. Det gøres klart for alle, at det vil gå galt – teksten er et springbræt til fortællingen om hvordan og hvorfor.

Det er en svær kunst at skrive spillederløst, men opgaven løses eﬀektivt og præcist i Vigilante. Informationen er fordelt til spillerne så alle har mulighed for at tage ansvar og trække gruppen videre. Systemet er letforståeligt med god symbolik og en spilleplade der både strukturerer spillet og sætter stemningen. En barsk fortælling i en kompakt indpakning.

Bedste Fortælling

En personlig surrealistisk fortælling, som udforsker en psykologi, men konsekvent nægter at give nøglen til sandheden. Uanset hvad spillerne læser ind i scenariet, er det en dannelsesrejse, der handler om at opnå en forståelse af kærligheden og en accept af dens flygtige væsen. Gennem spillet skabes og destrueres verden i overensstemmelse med rollernes valg.

Om vinderen sagde spillerne:

Wow, for en fortælling.
Jeg blev tvunget til at bruge mig selv og mine egne erfaringer i en helt fantastisk grad.
Spillerne havde sublim frihed til at skabe, fortælle og træffe beslutninger om livets vigtigste spørgsmål.

Dommerne sagde:

-En ærlig fortælling, pakket ind i hemmeligheder.
-Smukke, lyriske scener.
-Scenariet er en dannelsesrejse imod noget, som man dybest set ikke forstår.

Elefanter & Eventyrere: Afrikas stjerne

Et scenarie der behandler seks menneskers deroute efter kontakt med et ekstremt voldeligt og nådesløst miljø. Karaktererne er fra spillets start dømt til at fejle på trods af gode intentioner. Spor er den nødvendige fortælling om et ubehageligt emne, vi lukker øjnene for. Fusionsuniverset skaber en distance, som gør os i stand til at tage traﬃcking i behandling.

Relapse

En vedkommende fortælling om en familie i alkoholismens skygge. Ved hjælp af et velstruktureret spændingsforløb fremstiller scenariet familiens forfald, med stærke scener og klare rammer for hvad der skal ske. En personlig og ægte fortælling om selvbedrag, vold og svigt inden for hjemmets fire vægge. Det kunne være din nabo eller nogen tættere på dig.

Husker du?

Et dybfølt scenarie om livets svære valg og den tvivl de medfører. Husker du? er fortællingen om at leve igen og få muligheden for at handle anderledes eller at affinde sig med sin fortid. I centrum er den svære kærlighed og hvordan den former os. Husker du? formår at balancere imellem et fast oplæg og improvisation. Gennem stikord i mindealbummet får spillerne et udgangspunkt, der dels er konkret, og dels efterlader tilpas frihed.

Lydias begravelse

Intriger og hemmeligheder bringes i spil i genretro 90’er retrostil. Fortællingen drives af karakterernes gradvise udfoldelse og hemmelige mål, og konflikterne optrappes i fede og akavede scener. Historiens usandsynlige forviklinger kulminerer i et endeligt maskefald, der er fuldstændig vanvittigt og morsomt.

Bedste Virkemidler

World's End

Det blå rum giver rollerne plads til at udfolde deres indre liv, og langsomt opløses grænserne imellem fiktionslagene. Spillerne kan give deres roller nye navne og derigennem reflektere over rollernes udvikling, og med få, specialdesignede opvarmningsøvelser bliver spillerne i stand til at løfte opgaven.

Om vinderen sagde dommerne:
-Helt fantastiske virkemidler til at illustrere rollernes udvikling..
-Giver spillerne tryghed og frihed til indlevelse.
-Vi skal helt ned i maven, og vi skal føle.

Spillerne sagde:
Gode værktøjer, der fik virkelighed og drøm til at smelte langsomt sammen.
Super sej integration af opvarmning.
Virkeligt stærkt, at ændre navne på karaktererne i takt med deres udvikling.

Narrøve og Tidsmaskiner

Steffens store (lille) bog med ærgrelser virker både som scenekatalog indefor og udenfor spillets virkelighed samt som vindue ind i forfatterens smålige sind. Genrebevidste fortælleregler sikrer både at Steffen aldrig udvikler sig og at hver eneste scene konstant kompliceres.

Evig

Det fede system driver et scenarie, hvor de episke kampe er det centrale. Systemet er enkelt men giver stadig taktiske valg og potentiale for store fortællinger. Undervejs skifter kampene fra at være kollaborative til at være benhård udskilning. Kampscener har sjældent indeholdt så meget rollespil.

Metropolis

En bemærkelsesværdig brug af Byen Metropolis som kulisse, hvor spillernes kroppe levendegør huse, maskiner og statuer og dermed gør byen til en kropsliggjort medspiller. Byen illustreres både som en knusende maskine og en levende organisme og bidrager til en abstrakt oplevelse. Stumfilmens overdrevne gestikulation overføres eﬀektivt til rollespillet, og skaber en uforglemmelig oplevelse.

My Girl's Sparrow

Scenariets sensuelle sexudvekslinger skaber intense scener, som aldrig kammer over i overbelyst pornostemning. Ved at forbyde snak om karakterens indre liv genskabes den famlende følelse af usikkerhed omkring hvordan man præsterer. Sexscenerne bidrager virkningsfuldt til at udvikle rollerne under spillet.

Juryens Specialpris

Dancing with the Clans

De diskodansable discipliner giver masser af action, hvor spillerne kan slå sig løs med lækre moves, der kan rumme både klodsede neonates og elegante elders. Igennem facebook kan klanerne kapre sange og på den måde strækker scenariet sig ikke bare over hele connen, men også i lang tid op til.

Juryens Specialpris går i år til et scenarie med en sjælden energi. Det har ikke bare underholdt alle spillerne, men også et stort publikum, og det har samlet Fastaval til fest. Gennem videoer og facebook har det engageret spillerne før Fastaval, og for hver aften er det bare blevet vildere. Og hvor tit ser man rollespillere danse disko?

En kærlighedshistorie

I psykologens arbejdsværelse forventer man ikke at ens problemer bliver til flere, men når psykologen involverer sig personligt i sine patienter, opstår et velfungerende trekantsdrama. Når spillerne overskrider stregen på gulvet i arbejdsværelset, kan de træde ind i hinandens fiktioner, drømme, eller sessions. Et vidtrækkende potentiale, hvor klipningen, den narrative kontrol og grænserne mellem scener og dem der er med, er i spillernes hænder.

Det er en imponerende bedrift at opbygge en alternativ rollespilshistorie, der både virker troværdig og plausibel. Det gennemtænkte univers, hvor rollespillets urhistorie stammer fra Tyskland i stedet for USA. Ved at sprogliggøre at rollespille rollespillere der rollespiller med kritisches Treﬀer, Würfeln og en Spielmeister Schirm, løftes en elegant ironisk pegefinger af vores allesammens had-/kærlighedsforhold til Dungeons and Dragons.

Publikumsprisen

Dancing with the Clans

(Andenplads)