Det fede system driver et scenarie, hvor de episke kampe er det centrale. Systemet er enkelt men giver stadig taktiske valg og potentiale for store fortællinger. Undervejs skifter kampene fra at være kollaborative til at være benhård udskilning. Kampscener har sjældent indeholdt så meget rollespil.

Spillernes fortællepositioner er ekstremt brugbare værktøjer til at udfolde historien om Hende, Ham og Byen. Skarpt sprog og gennemtænkte nuancer sikrer, at rollerne altid har noget på spil og at arketyper som Håb og Forfald aldrig nærmer sig kliche.

Scenariet nomineres for Verdensworkshoppen, der med syreregn og dystopisk fornedrelse får idéerne til at boble frem. Verdensworkshoppen er en kompromisløs tillidserklæring til spillere og spilleders evner til at samskabe den gode rollespilsoplevelse, såvel som en dragende invitation til at kaste sig ud i neonnatten.

The scenario is nominated for the world creation workshop, where we drenched in acid rain and dystopian degradation feel the ideas bubbling to the surface. The world creation workshop is an uncompromising vote of confidence in the players’ and game master’s ability to cocreate the good roleplaying experience as well as a compelling invitation to venture into the neon lit night.

Af Mads Egedal Kirchhoff
Glemsel er en besværgelse, og dets centrale virkemiddel er lige så kryptisk og okkult som dets fortælling. Scenariet er allerede i gang fra det øjeblik, spillederen læser de første sider, og slutter aldrig rigtigt. Vi har svoret ikke at sige mere.

Af Mads Egedal Kirchhoff
I en skummel pagt mellem forfatter og spilleder foldes en voldsom og blodig postapokalyptisk fortælling ud simultant for spiller og spilperson. Det tætte samspil mellem indhold og form driver ubønhørligt gruppen mod klimaks, hvor graden af nederlag har konkret betydning for deres forståelse af den bagvedliggende fortælling.

Af Mads Egedal Kirchhoff
Fire overlevere husker hverken sig selv, hinanden eller den sårede verden, de rejser igennem mod et ukendt mål. Flygtige minder dukker op, mens de varmer sig om bålet, men både rolle og spiller deler den grumme skæbne, at det koster store ofre at søge den fulde sandhed om, hvem rollerne egentlig er.

Af Mads Egedal Kirchhoff
Den døende sol bløder rødt over landet, hvor fire nedbrudte og umenneskelige mennesker kæmper for at mindes, hvem de var. Glemsel er et ambitiøst og banebrydende mørkt fantasydrama, hvor bodyhorror-elementerne rammer plet. Både spillerne og spillederen efterlades med svedige håndflader og bankende hjerter.

Den ritualiserede “hvis det er okay / det er ikke okay”-mekanik giver alibi til ubehagelige og kuldegysfremkaldende torturscener. Den er lige dele snigende og brutal og giver et væmmeligt twist på ideen om samtykke. For hvis offeret er et monster, så er det vel okay, ikke?

The ritualised “if it’s okay / it’s not okay”-mechanism creates unnerving and chill-inducing torture scenes. It’s slow-burning and brutal and a disgusting perversion of the question of consent. Because, if the victim is a monster, then it’s okay, isn’t it?

De syrede mindedueller er scenariets motor, og gennem dem udforskes og genfortolkes rollernes tragiske forhistorie. Gennem fysisk kontakt og ritualfraser mindes rollerne om, at deres ærkefjender også er dem, de elsker allermest, og enhver sejr vil blive hul og hjerteskærende.

The trippy duels of memories are the driving force of the scenario, through which the characters' tragic backstories are explored and reinterpreted. Through physical contact and ritual phrases, the characters are reminded that their arch-enemies are also the ones they love the most, and any victory will be hollow and heartbreaking.

Musik, dans og maleri bliver til dødbringende våben i dette storladne fantasy-drama. Mens spændingen gradvist stiger, udvides spillernes værktøjskasse, så de kan skrue helt op for patos. Magien er både frygtelig og fantastisk, og når mindeduellen er slut, står kun én tilbage på slagmarken.

Music, dance and panting become deadly weapons in the grandiose fantasy drama. As tensions gradually rise the players’ toolkit is expanded, so they can dial the pathos all the way up. The sorcery is both terrible and fantastical, and when the duel of memories is over, only one is left standing on the field of battle.