Scenariet er gennemsvedet af en smittende kærlighed til metal. Det er tight som et par leopardprikkede gamacher og giver spillederen konkrete værktøjer til og genreforståelse for både metal og komedie.

Et simpelt kortsystem lader bogstavelig talt spillerne bære deres følelser uden på tøjet. Det giver optimale betingelser for at spille op mod hinanden, udforske relationer og forme sin egen historie.

Små og store hemmeligheder, sympatier og antipatier skaber komplekse relationer mellem fem meget forskellige mænd. De har alle en klar aktie i scenariets centrale konflikt og giver spilleren mulighed for konstant at vælge mellem pligt og tilbøjelighed.

Fem mænds stædige søgen bliver en årelang rejse, hvor alle betaler for høj en pris. Et helstøbt værk, hvor alt støtter op om scenariet tema, og hvor jagtens besættelse bliver vigtigere end målet.

Forældres angst bliver til hårrejsende horror, når barnevognens knirkende hjul venter i mørket. En isnende historie om forbudte følelser og søvnunderskud, som i havelampens kolde skær fører direkte til graven under suttetræet. At putte sine børn bliver aldrig det samme igen.

I rummet lader fysikkens love sig ikke formilde af, om hovedpersonerne er gode mennesker, om de har lært noget, eller om de har vist, at de fortjener at leve. Den brutale virkelighed, de er oppe imod, har kant og slår hårdt og er ikke underlagt ‘den gode historie’.

Plantegningen gennemgås en sidste gang, inden I går i gang. Nu skal det lykkedes: det sidste, store kup, så I kan trække jer tilbage. Din makker sniger sig afsted, hen til pengeskabet som han bryder op, mens du selv tager dig af sikkerhedsvagten. Senere skal byttet fordeles. Men hvem af jer bliver taget med fingrene i kagedåsen?

Honour Among Thieves nomineres for dets brug af heist-genrens ramme for et spil om tillid og svigt – og chancen for at røvrende dine medspillere på det sidste kup. Temaet gennemsyrer spillet, og allerede fra første runder planlægger du forræderiet af dine venner.

”Pokker stå i dig, og dit uundgåelige forræderi!”

Helt grundlæggende burde det ikke kunne lade sig gøre, at der i snart 20 år i træk har været et par håndfulde rollespillere, som kun tropper op på Fastaval for at (gøre rent efter alle os andre) bekæmpe kaos. Med enormt engagement, kantet humor og en gennemført spillet machoattitude er Dirtbusters en institution, som har inkluderet mange nye Fastaval-gængere, og som er blevet en overraskende ambassadør for rollespilsmiljøet. De tilbyder nemlig også deres kaosbekæmpningsevner til andre typer arrangementer og har skabt stor synlighed med dokumentarfilmen »Dirtbusters – Brødre i skrald«. Dirtbusters har aldrig været stuerene, men de har været i stand til at genopfinde sig selv og lægge nyt til konceptet, så der altid står DB’ere klar til kampen mod kaos.

For at møde op på sin første Fastaval under opsætning hvor han altid havde gang i et projekt, hjælpe til med at få connen på benene. Under connen nåede Sune derudover både at lave toast, sidde i kiosk samt udlevere wear da sygdom meldte sig hos de wear-ansvarlige.