Spillederen bliver selv virkemidlet, når han med entusiasme fortæller om kærlighedsforholdet, der lever imod alle odds. Fortællerreglerne smider kortene på bordet og skaber en spændende og vedkommende oplevelse.

Spillerne sagde:
”Rigtig mange gode regler og virkemidler”
”Meget velfungerende”

Dommerne sagde:
”Virkemidlerne er fokuserede og støtter suverænt op om tematikken”
”De er integreret i alle facetter af rollespillet”
”Går efter spilleren, ikke bolden”
”Ikke for meget, ikke for lidt. Det er lige tilpas”

Et scenarie med højt til loftet. Sat i 80'ernes bz-miljø udspilles en frygtelig kærlighedshistorie, der går utrolig tæt på spillerne. En intens og elegant konstrueret historie om magt og afmagt, hvor form og indhold spiller lidenskabeligt sammen.

Fronterne trækkes op mellem Den Besidderiske og Den Behagesyge Kærlighed i en kamp, hvor Hovedpersonen er slagmark for en nådesløs besættelse, der er lige så brutal som politiets knipler. Våbenhvile er ikke mulig i en tragedie, hvor rollerne fremstår så nøgne, at spillerne må klæde dem på med egne erfaringer – og derfor står spillerne selv afklædte og gennempryglede til sidst.

Når forelskelsen tager kontrollen, mister hovedpersonen magten, og kærlighedens sider tager over. Gennem fysisk spil og spillernes egne erfaringer bliver besættelsen nærgående og uafrysteligt påtrængende. Afmagten bliver total for den forelskede, når spilleren langsomt mister sit råderum.

Teksten er fyldt med gejst og tiltro til spillederen, og spilgruppen opfordres oprigtigt til at investere sig selv i trygge, men udfordrende rammer. Spilleder tages i hånden og føres igennem strukturen, mens teksten samtidig er en overskuelig guide til afviklingen. Karakterteksterne er engagerede oplæg til spil, og i skarpt formulerede cuecards fortæller forfatterne præcis, hvad de vil have. Det hele er pakket ind i en bevidst kvalm lyserød ramme af rorschach-tegninger.

I psykologens arbejdsværelse forventer man ikke at ens problemer bliver til flere, men når psykologen involverer sig personligt i sine patienter, opstår et velfungerende trekantsdrama. Når spillerne overskrider stregen på gulvet i arbejdsværelset, kan de træde ind i hinandens fiktioner, drømme, eller sessions. Et vidtrækkende potentiale, hvor klipningen, den narrative kontrol og grænserne mellem scener og dem der er med, er i spillernes hænder.