Lars Kroll (i folkemunde bare Kroll) er en imødekommende, oprigtig og engageret kandidat, der i mange år har været en af nøglepersonerne omkring afviklingen af Fastaval. Sidste år var Lars Kroll general, i år den allestedsnærværende IT-øgle.

Blandt Lars Krolls øvrige meritter er hans pionérarbejde inden for dansk con-live; blandt andet med Live spy scenarierne fra DRF-con 91-93. Senest arrangerede Lars Kroll live-scenariet Pax Galactica på Fastaval 1998.

Hvad angår bordrollespillet er Lars Kroll formentlig en af Danmarks bedste spilledere, og han høster hvert år roser for de scenarier, han kører – hvad end det er på Fastaval, Orkon eller Viking-Con.

Det sidste peger også på bredden i Lars Krolls engagement. Han er ikke bare en lokal helt, men en flittig con-gæst landet over.

Lars Kroll har flere scenarier bag sig; blandt andre de prisbelønnede Faldne Engle (Fastaval 1997) og Turing Test (Fastaval 2002). Lars Kroll har også flere år været scenarie-Otto-dommer.

Sidste år var Lars Kroll ydermere involveret i rollespilsprojektet Brainbuilders for Instituttet for Fremtidsforskning.

Alt i alt er Lars Kroll en jordnær, aktiv, smilende og stabil kapacitet i det danske rollespilsmiljø

Af Lars Kroll Kristensen
Scenariet er en gennemtænkt og detaljeret generator for et voldsomt skæbnedrama, der understreger, at man kan være både dyb og knivskarp, selvom man maler med en bred pensel. Gennem Magtens Lænker får spillerne råderet over slægtens skæbne i en menneskealder, mens de samtidig er bundet på hænder og fødder.

Af Lars Kroll Kristensen
Det er ikke en let opgave, at skulle skabe en stor fortælling om magt og alt det, den gør ved mennesker. Heldigvis er spillerne godt rustet til opgaven som fem kompetente adelsfolk fra unikke huse. Spillerne har den fulde råderet over rollernes skæbner, først som håbefulde opkomlinge, senere voksne ledere af deres huse og sidst som garvede nestorer bag tronen.

Agents of Shield er bygget elegant og ambitiøst op omkring et tidsparadoks, der passer forrygende ind i Marvel-universet. De kringlede tidslinjer skaber både en fed historie og udfordrer de traditionelle rammer på Fastaval ved at give flere spilgrupper meningsfulde interaktioner på tværs af tid og rum.

Agents of Shield is elegantly and ambitiously structured around a time paradox that fits perfectly in the Marvel universe. The intricate timelines make for a cool story while also challenging the traditional Fastaval framework by offering meaningful interactions across time and space between groups of players.

Den stemningsfulde og erotiske tekst forfører og lokker læseren dybere ned i kimærens verden, mens illustrationer af sammensmeltende kroppe understreger det uundgåelige. Flowcharts giver et godt overblik over scenerne, og afsnittet om sikkerhed viser forbilledligt, hvor simpelt det kan forklares, at vi skal passe på hinanden.

The erotic and evocative text seduces and lures the reader deeper and deeper into the world of the Chimaera while illustrations of fusing bodies emphasise the inevitable. Flowcharts provide an excellent overview of the scenes, and the section on safety effortlessly and effectively ensures the players mutual safety.

Fire okkultister inviteres til at blive optaget i kimærens orden og finder først for sent ud af, hvor bogstavelig optagelsen er. Det er et sensuelt og grænseoverskridende mareridt om at miste sig selv, og det er både modbydeligt, drømmende og voldsomt tiltrækkende.

Four occultists are invited to join the order of the chimaera and only too late do they discover how literal the joining is meant to be. It’s a sensual and transgressing nightmare about losing oneself, and it’s both revolting, dreaming, and very alluring.

Der skabes vaskeægte body-horror i takt med, at rollernes minder byttes rundt, og kimæren invaderer (og deler!) deres tanker og drømme. Kimærens omfavnelse bliver til en fysisk handling, der giver spillerne fornemmelsen af langsomt at smelte sammen til et hele.

Real body horror emerges as the characters’ memories are swapped and the chimaera invades (and shares!) their thoughts and dreams. The chimaera’s embrace becomes a physical act, making the players feel they slowly fuse together into a single entity.

Det okkulte og sensuelle gennemsyrer de mangefacetterede roller, og deres tragiske og stemningsmættede historier kryber under huden på en. Rollernes drømme om at finde hjem, fortabe sig i andres minder og blive en del af noget større, kommer til at lykkes på mere end én måde - i hvert fald, hvis det står til Kimæren.

Occultism and sensuality permeates the many faceted roles, and their tragic tales really get under your skin. The characters’ dreams of finding a home, getting lost in memories, and becoming part of something bigger will come true in more than one way - that is, if the chimaera gets to decide.

Rædslerne i Kimærens Orden gennemsyrer alle aspekter af scenariet og er med til at danne en skræmmende fortælling om at miste sig selv til noget, man ikke forstår. Velvalgte greb fremmer langsomt oplevelsen af, at rollerne forsvinder ind i hinanden i takt med, at de okkulte hændelser i det mystiske, skotske palæ bliver mere og mere intense.

The horrors of The Order of the Chimaera permeate every aspect of the scenario weaving a terrifying tale about losing yourself to something you don’t understand. Well-crafted design choices make the characters feel that they gradually melt into each other as the occult events in the mysterious, Scottish manor intensifies.