Prisoverrækkelse:
Om vinderen blev der sagt:
- "Effekterne lægger op til godt rollespil, og de er uhørt originale, hvilket farver hele scenariet."
- "Effekterne er foløsningen af scenariet, og får det hele til at snurre."
- "De har gjort det - de har sgu' lavet et lykkehjul."

En original og lettilgængelig spilmekanik skaber en raffineret, uforudsigelig dynamik mellem scene og rolle. Scenariet tilpasser sig spillernes ønsker og sikrer, at hver gennemspilning bliver helt sin egen. Bevægelsen fra det arketypiske til det unikke er smuk og er essensen af det, der giver scenariet liv.

Scenestrukturen og effektkortene giver spillerne et dynamisk medejerskab i fortællingen og lader dem realisere deres vildeste sitcom-fantasier.

Scenariet tager sitcom-genren alvorligt og overfører den fornemt til rollespilsmediet i alle facetter. Den svære kunst at omforme fra ét medie til et andet gøres så overbevisende, at det ligner en selvfølge.

En smuk fortælling om krig og kærlighed, idealisme og konsekvens udkæmpes lidenskabeligt i spillernes hænder. Aktuel og vedkommende.

Et liderligt scenarie serveres på en bund af klistret savsmuld og fusionsporno. En gusten historie, besatte bipersoner og afslørende monologer driver oplevelsen frem mod et styrtfødende klimaks.

Mærkede detektiver splittet mellem begær og fornuft sendes ud i et hæsblæsende ridt mellem maren og dens ofre.

En potent produktion, stram redigering og brunstige beskrivelser sender læseren ud i det saftspændte Nordsjælland. Spillederen får det fulde overblik over et scenarie, der kan køres direkte fra bladet.

Syv års opsparet saft udløses i sensommerens svedende sjællandske skove. Fusion møder folkeovertro og kaster sine ofre ud i en lysten dans mellem begær og fornuft.

En veldisponeret og gennemarbejdet tekst formidler scenariets idé og opbygning så kort og præcist, at man har fuldt overblik efter én gennemlæsning. Layoutet er simpelt og funktionelt med illustrationer, der rammer scenariets temaer lige i øjet.

Tre hovedpersoner bliver udfordret af to polspillere, som sætter valget mellem ungdom og modenhed. Spillederen har flere effektive redskaber til at bringe dem på glatis, og over det hele regerer fire skarpe grundregler for scenariets bittersøde komik.

Steffens store (lille) bog med ærgrelser virker både som scenekatalog indefor og udenfor spillets virkelighed samt som vindue ind i forfatterens smålige sind. Genrebevidste fortælleregler sikrer både at Steffen aldrig udvikler sig og at hver eneste scene konstant kompliceres.

Scenariet er gennemsvedet af en smittende kærlighed til metal. Det er tight som et par leopardprikkede gamacher og giver spillederen konkrete værktøjer til og genreforståelse for både metal og komedie.

Der er en vidunderlig dobbelthed i de fire midaldrende mænd, som engang var metalguder i Mäntastic. Rollerne præsenterer spillerne for dem de var, og dem de er nu, men giver også konkrete værktøjer til at skabe komik med de elskelige idioter.

En grineren tekst, der mixer swag læseoplevelse med YOLO brugbarhed til en dope scenariejuice. Let at læse, let at bruge og frem for alt totalt too nice.

Den knugende stemning kommer klart frem i sproget, og bare det at læse scenariet giver en klump i halsen og tårer i øjnene. Spillederen får god hjælp til at håndtere et svært emne, og forfatterens ansvarlighed skinner tydeligt igennem. Det er solidt, gennemført håndværk, der klæder spilleder og spillere godt på.

The suffocating atmosphere is everpresent in the prose, and you can feel the pain just reading the scenario. The game master is given good tools to tackle a hard subject, and the author’s feeling of responsibility is clear. It is solid and well crafted, making the participants well prepared for the journey.

Væk er en hjertefølt historie, der er gennemført behandlet og fortalt. Et kompromisløst scenarie, der giver spillerne og spillederen frihed til at skabe deres egen medrivende rollespilsoplevelse. Spillerne bringes ind i en autentisk og genkendelig oplevelse af en families håndtering af den sorg, demensen påfører dem, der ikke er syge. Det er umuligt ikke at blive berørt.

Gone is a heartfelt story, that is well executed and told, and where it is impossible not to be touched. It is an uncompromising scenario, that gives the players the freedom to create their own engrossing play experience. The participants are brought into an authentic and real experience of a families attempts to deal with the sorrow dementia creates in those that aren’t sick.

En familie, der består af autentiske og troværdige mennesker. Det hele er uhyggeligt genkendeligt. Rollerne skildrer det svære og hårde ved at være en familie, der bringes sammen i en svær og hård situation. Alt i rollerne giver mening, selv om det gør ondt.

A family that consists of real people, worts and all. The conflicts are brutally recognizable. The characters show the tough parts of being a family, that is forced together in a tragic situation. Everything about them makes sense, even where it hurts.

Fraværet af den demensramte og direkte interaktion med Lise gennemsyrer hele scenariet. Gennem demensscenerne vises sygdommens udvikling, skåret hele skarpt på rollernes tab – derved understreges det uundgåelige i situationen, og spillerne fokuseres på relationen mellem de efterladte.

The absence of the stricken and direct interaction with Lise pervades the entire experience. The dementia-scenes show the progression of the illness, through the lens of the caracters’ loss. Through this, the inevitability of the situation is underlined, and the participants are left to focus on the relationships between those left behind.

Fremstiller demens på en nærværende og indfølende måde, selv om vi aldrig møder Lise direkte i scenariet. Fortællingen strækker sig over et helt år, og det giver på smuk vis mulighed for udvikling i rollerne. Scenariet indeholder et katalog med hele 55 scener - og de er alle gode, og giver spillere og spilledere mulighed for at skabe deres egen fortælling om Lises familie.

Depicts dementia in a heartfelt and empathic way, even though we never meet Lise directly. That the story takes place over a year creates ample opportunity for character development. The scenario pressents an impressive catalogue of 55 scenes, they are all good, giving the participants the opportunity to create their own story of Lises family.