En eventyrlig verden åbner sig gennem et inspirerende galleri af absurde biroller, der kæmper om Felicias sind, skæbne og konkylie.

Spillerne sagde:
”Skøn historie, rigtigt eventyr og alligevel med mørkere sider.”
”Forfriskende, nyt, innovativt. Det var velfungerende og helt igennem fantastisk.”

Når man sætter øret til konkylien, bruser en stor, eventyrlig fortælling ud. Samspillet mellem forudsigelser og frihed, gale roller og landets symboler skaber en imponerende psykoanalytisk definition af hovedpersonen.

Sproget fletter eventyrlige kranse om en forunderlig fortælling og får Môt og dets indbyggere til at vokse frem i læserens bevidsthed. Man vil så gerne røre ved det bløde scenarie.

Nornernes tråde flettes og brydes, mens Felicia søger efter sin forsvundne fortid. Eventyr og symbolik vokser smukt sammen i en forunderlig fortælling om en voksen kvindes opgør med sin barndom.

Sanne fører spillerne gennem en utrolig og personlig beretning, der følger nogle af de helt store konflikter i nyere europæisk og mellemøstlig historie. Spillerne mærker historiens vingesus og får til opgave at dømme Sannes far i det højspændte personlige drama. Dommen kommer til udtryk i den fysiske kamp om hovedpersonens vilje, og det går ikke stille for sig.

På alle måder en stor fortælling, hvor omdrejningspunktet er Jechiels utrolige liv midt i verdenshistoriens brændpunkter – men det er også en fortælling om en far, en datter og hans to ansigter. Spillerne afgør scene for scene om Jechiel er skurk eller helt. Et enormt modigt værk, hvor forfatteren beder os om at tolke og dømme hendes far.