Oktovia
Av
✏️ | Sanne Harder |
✏️ | Michael Erik Næsby |
Beskrivelse
De sad stille og andægtige i den store halvtomme sal. Lyset fra de sodende lamper var dårligt, og det trak koldt og stikkende gennem utætte vinduer. En smuk, klar stemme begyndte at tale:
“…Og det var før Tidens Begyndelse. En Tunge af Jordens flammende Blod steg af selve Verdens Midte. Og det var Tronaberg. Og Bjerget var skabt af Kærnens kraft. Og det var saadan at selve Verdens Kærne kom til at være i Bjerget.
Af Kærnen gjorde Mestrene Aurometeret. Og Aurometeret styrer Stråleglansen.
Det blev Dag, og det blev Nat. Og Tiderne bevægede sig over Landet. Menneskeslægter kom og forsvandt.
Og fem af de viseste og stærkeste Magere blev valgt, saa de kunne vogte over Aurometeret, og de blev skænket udødelighed. Og af Tronaberg gjorde man et vældigt Taarn. I Taarnet var Aurometeret og i Taarnet boede de udødelige Vogtere…”
Rovans stemme blev hæs. Som altid, når hun læste dette stykke fra “Begyndelsernes Krønike”, tog følelserne magten fra hende.
Hun huskede endnu, hvordan der havde været i Oktovia dengang, før Aurometeret og Mestrene forsvandt. I de sidste 16 år havde stilstanden rådet. Tidløsheden holdt Oktovias fire riger fanget. Selv i Tronaberg - Magtens Tinde - herskede der nu kun desperation og frygt.
Hun rømmede sig og genoptog sin oplæsning.
Langt derfra sad en mand og tegnede indviklede, mystiske cirkler på sin notesblok. Mens han ventede på sine spillere, havde en næsten panikagtig følelse af tidsspilde grebet ham. Måske var sandheden alligevel, at han simpelthen var blevet for gammel? At han var gået i stå? Måske var det på tide at han blev voksen, og lagde drømmerierne fra sig.
Spilt på
Viking-Con 19 (2000) | |
♻ | Fastaval 2001 nats eventyr (2001) |
Send inn rettelser om denne siden