Af Peter Dalby
Imponerende sikker formidling af den slags, der træder diskret i baggrunden og overlader spotlightet til roller og scener og provinsromantik. Alle små dele: sprog, værktøjer og sceneforklaring klikker umærkeligt sammen i den helt rigtige rækkefølge uden at blive hverken påtaget eller minimalistisk.

Af Peter Dalby
Når Ole, Per og Mathias stiger af båden på Læsø med hver deres 40-års-livskrise, står de knivskarpt for vores indre øjne. De tre roller er ultrarealistisk beskrevet, og de giver spillerne alt det, der skal bruges for at udspille de gamle venners på mange måder lille, men samtidigt vedkommende drama på deres genfundne barndomsø.

Livsvidner af Claudia Kabell og Peter Dalby
Et afvekslende scenarie med komplekse skæbner formidles stærkt og sikkert, så selv dem, der aldrig har været i Albertslund forstår, hvordan man taler på Vestegnen. En historie, hvis fortid griber ind i fremtiden, står lysende klart efter en enkelt gennemlæsning, og en skarp introduktion rammesætter resten af indholdet, der kommer i den helt rigtige rækkefølge.

Livsvidner af Claudia Kabell og Peter Dalby
Rollerne bærer frygteligt meget shit med sig fra opvæksten på Vestegnen, men det hele er indfanget eminent på oversigtsark, der aldrig lader dig glemme hvem du er: en badass b*tch, der kan klare hvad som helst. Måske med undtagelse af de uundgåelige konfrontationer mellem de voksne veninder, der ikke kan lade hinanden glemme, hvem de er og hvem de var.

Spillerne skiftes til at spille døtre og mødre i en cyklisk fortælling baglæns gennem generationer. Med gentagende svigt fra mor til datter udfolder der sig en skæbnefortælling om slægtens kvinder og den uafrystelige morsyge, der aldrig holder op. De stramme sceneoplæg beder Pauline reflektere over, hvordan hun bærer mødrenes synder med sig. Men først til slut står det klart, om hun kan bryde fri af skæbnen og genforenes med sin datter.

The players take turns playing mothers and daughters in a cyclical narrative backwards through generations. With repeating letdowns from mother to daughter, a fateful tale is revealed of the women of the family and the unshakable Homesickness that never ends. The tight scene directions ask Pauline to reflect on how she brings the sins of her mothers with her. But only at the end do we know whether she will break free of her fate and reunite with her daughter.

Det elegante og sørgmodige visuelle design formidler ved første øjekast scenariets stemning. Spillederen får fra start et godt overblik, og den velstrukturerede tekst er let at navigere i. Et skarpt skåret scenekatalog hjælper spilleder med at sætte scenen i takt med, at Pauline bevæger sig rundt på herregården. Oversigtsark og galleriet på væggen bidrager til at overskueliggøre mødrenes slægtslinje.

The elegant and melancholy visual design communicates the mood of the scenario at first glance. The game master is given a good overview, and the well structured text is easy to navigate. A tightly crafted scene catalogue helps the game master set the scene as Pauline moves around the manor. The overview sheet and the gallery on the wall help players keep straight the family tree of the mothers.

Svigt gennem generationer iscenesættes både smukt og skarpt i dette rørende scenarie om mødre og døtre. Et ultrastramt scenariedesign får energi gennem stemningsfulde handouts, konfliktfyldte scener og en slutning, hvor fortid og nutid smelter sammen og den morsyge Pauline skal finde ud af, om hun kan bryde fri af sin arv eller videregiver morsygen til Clara. Et scenarie, der formår at skabe en familiesaga gennem et let tilgængeligt format.

Inadequacy throughout generations is portrayed both beautifully and precisely in this emotional scenario about mothers and daughters. The ultra-tight design is elevated by atmospheric handouts, sensitive scenes, and an ending where past and present blends together and the homesick Pauline has to figure out if she can change her legacy or if she will doom her daughter Clara to homesickness. A scenario exploring a family saga through an accessible format.