Tortur
Deltakere: 1 GM, 4 players
Av
✏️ | Troels Ken Pedersen |
Last ned
Scenarie [dansk] | (1,9 MB) |
Beskrivelse
Et kort øjeblik bliver ventilatorviftens rytmiske brummen overdøvet af hans prust og hendes latter. Så fortsætter sengefjedrene deres muntre knirken. I det duftende mørke udenfor spiller cikaderne op under månens segl. I de sorte skygger under træerne afslører et par små, orange cigaretgløder de bevæbnede mænds tilstedeværelse.
I Colombias frodige grønne skove ulmer krigen. Det har varet i mere end en generation nu, og det er en livsform. Kokain, bortførelser, løsepenge, forsvindinger. ”War on Drugs”, kampen mod de kapitalistiske undertrykkere, kampen mod de kommunistiske djævle, kampen mod kriminalitet, kampen for overlevelse. Eksempler statueres, fjender og forrædere straffes, mistænkte forhøres og kastes bort som ødelagt legetøj. Et hav af grusomheder begås, de fleste af dem retfærdiggjort af fjendens grusomhed, i en årtier gammel ond cirkel.
Men ét er mishandling, et andet er, hvad det gør ved de som deltager. Tortur er ikke blot en kort, skarp smerte, det bliver til et mørkt spejl, der forvrænger forholdet mellem mennesker. Herom handler scenariet, om såvel ofre som bødler, før og efter.
”Tortur” er et sensuelt, skummelt opleve-scenarie inspireret af danske con-scenarier fra halvfemserne. Det fokuserer på konsekvenserne af grusomhed snarere end de grusomme handlinger i sig selv, på at uhyrligheder begås af mennesker, ikke ansigtsløse monstre. Det handler om de ting ved torturen, som Hollywood for det meste skjuler bag brave helte, feje skurke og tikkende bomber. Synes du at film som ”Deer Hunter” eller ”Full Metal Jacket” er spændende, rummer ”Tortur” tre timers spændende spil for dig.
Scenariet er for fire spillere og en spilleder, som alle skal være fyldt 18(!)
Spilt på
Fastaval (2009) |
Priser
Fastaval (2009)
Winner, Bedste Fortælling
Nominated, Bedste Roller
Nominated, Bedste Scenarie
Nominated, Publikumsprisen (Tredjeplads)
Send inn rettelser om denne siden