Alle lag spiller sammen i et formfuldendt scenarie, hvor helheden er mere end summen af sine dele. Mindeværdigt, og kunne ikke gennemføres i noget andet medie.

En besættende fortælling udspiller sig i en glemt mands poetiske erindringer, hvor fortid og nutid på smukkeste vis smelter sammen i en gennemtænkt selvransagelse.

Rollerne er på en gang hovedpersoner i scenariets potente trekantsdrama og medier for den glemte mands fortælling. En tankekonstruktion, som muliggør nye erkendelser, besjælet rollespil og intenst drama.

Fire personers minder om den tabte kærlighed vækker en sidste gang billedet af hende, de elskede, til live i en rørende, vedkommende og skrøbelig fortælling.

Med landskabet som eneste dommer smelter riflen, kuglerne og det islandske fjeld sammen i lejemorderens sind og bliver til levende metaforer i en tåget erindring om krig og uskyldstab. Ting, mennesker og diffuse drømmesyn spiller alle en rolle i mandens totale fortabelse.

En personlig surrealistisk fortælling, som udforsker en psykologi, men konsekvent nægter at give nøglen til sandheden. Uanset hvad spillerne læser ind i scenariet, er det en dannelsesrejse, der handler om at opnå en forståelse af kærligheden og en accept af dens flygtige væsen. Gennem spillet skabes og destrueres verden i overensstemmelse med rollernes valg.

Om vinderen sagde spillerne:

Wow, for en fortælling.
Jeg blev tvunget til at bruge mig selv og mine egne erfaringer i en helt fantastisk grad.
Spillerne havde sublim frihed til at skabe, fortælle og træffe beslutninger om livets vigtigste spørgsmål.

Dommerne sagde:

-En ærlig fortælling, pakket ind i hemmeligheder.
-Smukke, lyriske scener.
-Scenariet er en dannelsesrejse imod noget, som man dybest set ikke forstår.

En oprigtig og smuk fortælling om, hvad kærlighed er, hvad den gør ved folk, og hvad de vil gøre for den. Den surrealistiske verden som skaber og skabes af karaktererne er en lyrisk ramme, som indbyder spillerne til at udfylde den med deres egne fortolkninger. Scenariet gør på original vis op med lineær fortælleform og naturalistisk spillestil.

Gennem rollerne bliver spillerne ført ind i scenariets surreelle verden. Abstrakte begreber som kærlighed og destruktion er gjort til spilbare roller, som med største naturlighed indgår i et univers, hvis eksistens er koblet tæt sammen med dem. Her bliver det uhåndgribelige konkret, og det udsyrede selvfølgeligt. Hver rolle er beskrevet med sin helt egen stemme, hvilket giver spillernes fortolkning en klar retning, og gør det let at spinde videre på rollen.

Tight og minimalistisk formidling, der aldrig lader spillederen i tvivl om noget. Godt håndværk, som gør det muligt hurtigt og nemt at sætte sig ind i hele scenariet. Ikke et gram fedt for meget!