Onklen blev givet til scenariet for dets nyskabende og sjove grundide, hvor voksdukker spiller et spil i spillet. Ungdommens Glæde — Ungdommens Smerte og De Udvalgte havde begge gode og lettilgængelige idéer, men manglede begge i høj grad opfølgning herpå i materialet. Sankt Peters Disciple var ganske traditionelt opbygget.

Vinderen udmærkede sig ved mange gode layoutmæssige idéer og tiltag samt, at det tydeligt bar præg af, at der var blevet brugt meget tid på scenariets præsentation. Scenariet havde dog mange struktur- og overbliksmæssige mangler, som Sankt Peters Disciple til gengæld håndterede glimrende. Sankt Peters Disciple præsenterede sig dog ikke lige så godt, og det kunne ses, at der ikke var brugt nær de samme kræfter på redigeringen. Onkelkomitéen valgte derfor at præmiere Ungdommens Glæde — Ungdommens Smerte for den anerkendelsesværdige arbejdsindsats. Hverken De Udvalgte eller Madame Toussaud's III: Voksbold leverede bemærkelsesværdige redigeringsindsatser.

Prisen for bedste spillermateriale uddeltes til et scenarie med et helt eminent spilleroplæg med et enormt gennemarbejdet og omfattende rolleoplæg med stemning, idéer til påklædning, talemåder og meget mere, som vil gøre det nemt for enhver spiller at levere en god rollespilspræstation. Rollerne til Sankt Peters Disciple var også helt igennem velproducerede, men kunne dog ikke hamle op med vinderen. Madame Toussaud's III: Voksbold havde nogle særdeles sjove roller med en underholdende vinkel, men manglede lidt dybde og fylde til at kunne ud- fylde mange timers spil. De Udvalgte leverede meget korte rolleoplæg.

Sankt Peters Disciple var virkelig godt beskrevet på alle punkter, lige fra hvad man skulle bruge i lokalet (rekvisitliste m.m.) til hvordan scenariet skulle afvikles, næsten helt ned i små detaljer. Man kunne nemt tage master-manualen, læse den og vide hvor- dan man skulle afholde scenariet. Voksbold var godt fortalt til en mulig spilleder, så man nemt vidste hvad man skulle gøre, men dog med plads til forbedringer. Ungdommens Glæde — Ungdommens Smerte var stort og godt på mange punkter, men der var mange steder, hvor man kunne se, at forfatterne havde skrevet materialet til sig selv som arrangører, hvormed det ville være sværere for en udenforstående at sætte sig ind i mange lidt indforståede detaljer. Scenariet manglede på mange områder den nødvendige adskillelse af forfatter og arrangør. De Udvalgte havde en del mangler og mange elementer, som ellers havde været indeholdt i scenariets afvikling, var ikke medtaget i det skriftlige materiale.

Forfatterkollektivet vælter Aalborg med en syndflod af hjernedød action og bidende ironi. Byen er i sig selv en effektfuld og engagerende medspiller i denne råk’n’rål-cocktail af had og kærlighed