Anders Berner
Scenarier
Priser
Nominated, Æresottoen (Anders Gredal Berner)
[+]Med en unik placering i krydsfeltet mellem politik og rollespil er Anders en diskret kraft, som hjælper rollespillere i hele landet. Som formand for Bifrost lægger han et enormt engagement i lokalforeningerne, for Anders er en ildsjæl, der er villig til at smide alt og komme ud og hjælpe, når en forening ringer til Bifrost. Bag kulisserne har Anders bl.a. været med til at gøre Huset i København til et sted, hvor der bliver spillet blackbox-rollespil og skabt input til Fastaval og andre dele af miljøet. Som arrangør har Anders været med til at lave et banebrydende spil som Kapo, han er en nøgleperson i Rollespilsakademiet, og han er i det hele taget en mand, der giver meget til miljøet uden at gøre det store væsen af sig selv.
Winner, Årets Bifald (Anders Gredal Berner)
[+]For det arbejde, han har gjort for landsforeningen. Han har stået bag et kæmpe skift i Bifrosts kultur, hvor Bifrost blev til en forening, der gjorde alt, hvad man kunne, for at hjælpe sine medlemsforeninger. Repræsentantskabsmøderne blev flyttet ud til lokalforeningerne og det samme blev landsforeningens arbejde. Anders er et af de mennesker, der altid er oprigtigt interesseret i andres projekter, og han elsker rollespilsdanmark, også når det er svært at elske. Han kan sætte skub i folk og bakke dem op. Samtidig har Anders Berner været en af dem, der altid hjælper, når der er brug for det, om det så er med søgning af fondsmidler eller som konfliktmægler i en lokalforening.
Nominated, Æresottoen
[+]Der findes 3,8 millioner gode grunde til, hvorfor Anders Berner skulle have Æresottoen. Det er nemlig tallet for, hvor mange kroner Anders gennem sit utrættelige arbejde skaffede rollespilsmiljøet sidste år. Hans rollespilskarriere startede tilbage i 1990’erne, og siden da har han lavet alt fra at medbringe rygertelt til Fastaval til at lave rollespil i Palæstina. Anders Berner er nomineret til Fastavals Æresotto 2016, fordi han er et sympatisk powerhouse i vores miljø, som det er svært at komme uden om.
Nominated, Æresottoen
[+]Udover sit store arbejde i Landsforeningen Bifrost er Anders også den person, som står i kulissen med en kæmpe opbakning til dem, der laver forskelligt græsrodsarbejde og aktivisme i og for miljøet, og har på den måde bidraget til arbejdet mod ulighed, sexisme og overgreb. Han er også konstant på klingen i de politiske miljøer, og har gennem sit lobbyarbejde gjort en kæmpe forskel for foreningsmiljøet i København og resten af Danmark. Han har gennem tiden haft meget brede skuldre, og har løftet langt mere for fremtidens rollespil end langt de fleste af os til sammen.
Anders er en af de rollespillere, som det danske miljø kan være mest stolt af.
Arrangør-roller:
Trivia
Send inn rettelser om denne siden