What is the fuel of rebellion? And how do the rebel and the oppressor comunicate? Socialismo y Muerte tells the story of a group of punk rockers in Fidel’s Cuba around the end of the 1980ies.

”I wanna live free! Look, they are kicking me down, they are beating me down, they don’t want me to live like a rocker here. They are doing a lot of things to me. I am going to do a lot of things to them.”

”Death is a door. When you don’t have any more doors to open, Death is a door.”
– Vladimir Seballos on Papo la Bala

"Lad os sige det højere end nogensinde: socialisme eller død!"

~ Fidel Castro, januar 1989 ~

"Vi begyndte at gå med beskidt tøj, hullet tøj, langt hår. Vi mødtes på en vens tag, fordi på det tag kunne man lytte til Floridas rockstationer. Den musik åbnede en ny dør for os."

~ Vladimir Seballos frit efter Radiolab: Los Frikis ~

"De sparker mig, de tæver mig, de ønsker ikke, at jeg skal leve som punker her. De gør alle de her ting ved mig. Så kommer jeg også til at gøre noget ved dem! Døden er en dør. Når der ikke er flere døre at åbne, bliver døden en dør."

~ Papo La Bala, frit efter Radiolab: Los Frikis ~

Socialismo y Muerte er historien om en lille gruppe cubanske punkrockere, der for at undslippe fattigdommen, undertrykkelsen og håbløsheden valgte at give sig selv AIDS. Hellere den langsomme død i sanatoriets frihed end det tomme liv under Castros socialisme.