Dobbeltbinding
RPG system: Systemløst semilive
Genre: Drama, Novellescenarie
Participants: 1 GM, 3 players
By
✏️ | Morten Jaeger |
Description
Kunstfotografen Leigh har endelig fået den succes, han fortjener. Hans provokerende, oftest pornografiske billeder er et verdensomspændende hit, og han kan nu spankulere rundt til ferniseringer og tale til en skare af interesserede mikrofoner.
Succesen har dog fået Leigh til at se tilbage på de hårde år og hans forliste ægteskab til den unge Meghan. Kærligheden var stærk, men forholdet kunne ikke bære konstant at ligge på grænsen af økonomisk ruin, mens Leigh til stadighed takkede nej til kommercielle opgaver for at fotografere sin egen mor med et diadem oppe i k*ssen. Det er nu fem år siden skilsmissen, men Leigh har stadig brug for at vise Meghan, at de hårde tider var umagen værd.
Leighs soning med fortiden tager form af et eksperimenterende kunstprojekt, der involverer både Meghan, hendes nye mand og en fjernt beliggende skovhytte.
Scenariet er bygget over nedslag i begivenhederne i og omkring hytten. Formen er semilive: Spillerne spiller scenerne med deres egne kroppe, men vi ser bort fra udseende og påklædning. Fiktionen lægger op til pornografisk indhold, men rollespillet kan dog foregå fuldt påklædt.
Dobbeltbinding handler hovedsagligt om intimitet. Intimiteten ved at fotografere og ved at posere. Intimiteten ved at dele noget man ikke normalt deler. Scenariet undersøger, hvordan nogle delte oplevelser bringer os tættere sammen, mens andre kommer imellem os.
Played at
Forum (2013) | |
♻ | Viking-Con 32 (2013) |
♻ | Forum (2014) |
♻ | Fastaval (2016) |
Trivia
- Novellescenarie
Send corrections for this page