Om Alexandria
Give a hand: To-do
Send inn rettelser

Søk etter spill
Nøkkelord
Alexandria i tall

Locations
Kalender
Blogg-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt oss
Privacy policy
Logg inn:
Language icon Velg språk:

dadeennbsv

Makedonsk Blues

System: GURPS med husregler

Av

✏️Morten Lund

Beskrivelse

Mudderet skvulper under hjulene på den forreste GD, eller Geländewagen, Diesel, da den drejer rundt om det sidste sving inden den
lille landsby, der i følge kortet har lige under 300 indbyggere. Battalionen har været i området i 4 uger, og indtil nu er tiden gået med at ’Vise flaget og forklare de lokale at det er DIB’en som styrer showet nu’ som Kaptajn Jørgensen kalder det. Så nu er I altså ude og trille rundt i jeres to jeeps, for at holde øje med tingene, og sørge for at der ikke sker grimme ting i jeres område.

Der har allerede været masser af problemer med deployeringen herned. De lokale parter har til nød fundet sig i at KFOR har taget deres PMV’er med, men kampvognskompaniet med deres 10 nye Leopard 2A5’ere og opklaringens Eaglescouts står stadigvæk parkeret i en lagerhal uden for Pristina, og der kommer de sikkert til at blive indtil alle kan blive enige om hvad der skal ske med dem.

Operation ESSENTIAL HARVEST blev, som alle egentlig havde regnet med forlænget med en semi-permanent overvågningsmission, for at sikre at Makedonerne ikke kommer i klammeri med det Albanske mindretal igen. Ligesom de fleste andre Balkan-missioner ser den her ikke ud til at have nogen ende i sigte, så indtil videre kommer I til at leve med kedsomheden, sensommermudderet, manglen på ordentligt materiel, bevidstheden om at I egentlig ikke løser nogen problemer, og at folk hjemme i Danmark knap nok er i stand til at udpege hvor I er henne på et Europakort.

Opklaringsektionens to GD’ere skramler fra mudderet ind over brostenene der dækker torvet i den lille landsby, og standser foran den ruindynge der var rådhuset, indtil et par mortergranater slog ned for 14 dage siden. Mens sektionen spreder sig ud for at sikre området, meddeler sergent Halling med et skævt smil at han og jeres tolk, ifølge patruljeordren, lige vil ’gå over og vifte med flaget’ foran den lille gruppe ældre mennesker der sidder udenfor det lille værtshus overfor politistationen...

Tag med drengene fra opklaringssektionen fra Jyske Dragon Regiment på opklaring i Makedonien.

Spilt på

Krikkit Con VII: User Input Required (2001)

Trivia



Send inn rettelser om denne siden