Skår
(alias: Shards)
Sjanger: Drama
Deltakere: 1 GM, 4 players
Av
✏️ | Jeppe Nybo Jørgensen |
🎨 | Niels Jensen |
Beskrivelse
Masada, Judæa, 74 e.Kr.
Som legionærerne baner en sti mellem murbrokkerne i bjergfæstningens breche mødes af brændte bygninger, ødelagt krigsbytte, knuste klinger og knuste kroppe. Ni hundrede og tres af dem. Død for egen hånd efterlader de hverken deres sejrherrer bytte eller krigsfanger at voldtage, martre og korsfæste, som et eksempel for enhver der således ville turde udfordre det Romerske Kejserige. Kun kornmagasinerne er ladet urørte, et sidste trodsigt budskab fra de besejrede, at deres død ikke var gjort af nød og sult.
Dette er deres historie. En historie om et mislykket oprør, der satte alt på spil og tabte. Scenariet spørger om hvordan det ville føles at blive tvunget til at vende sit eget sværd mod sine kære – vel vidende at en skæbne langt værre end døden venter dem, ville du kunne dræbe det du holder allermest kært? Findes der nogen gerning mere utænkeligt end denne? Kan den yderligste voldshandling, at tage en andens liv, blive til en kærlighedshandling?
Inspireret – men ikke begrænset – af den historiske belejring af bjergfæstningen Masada i slutningen af den første jødiske-romerske krig, sådan som den er blevet beskrevet af den samtidige skriver Josefus. Det er også historien om et blodigt lotteri, hvor brudte potteskår drages, så ingen mand eller kvinde skal slå sig selv ihjel, undtagen den der bliver den sidste. Hver fælder sin egen familie, hvorefter de i stadig mindre grupper dræber hinanden, overladt til potteskårenes skæbne, indtil der kun er én eneste levende sjæl tilbage. Den sidste må falde på sin egen klinge, nægtet adgang til Paradis, thi det er lukket for selvmordere.
Masada, Judea, A.D. 74.
Stepping through the breach of the besieged mountain fortress, making their way across the rubble, the legionnaires find nothing but burned buildings, destroyed riches, broken blades and broken bodies. Nine hundred and sixty of them. Dead by their own hand, leaving the victors neither spoils nor any prisoners of war to rape, torture, and crucify as an example to any that would challenge the Roman Empire. Only the granaries are left intact, a last defiant message from the defeated, that their deaths were not one out of desperate hunger.
This is their story. A story of a failed rebellion that risked it all and failed. The scenario asks how it would feel to be forced to turn your sword on your loved ones – knowing that a fate far worse than death await them, could you kill that which you love the most? Cut your own very flesh and blood, causing them pain? Is there any deed more unimaginable? Can an act of ultimate violence become an act of love?
Inspired – but not limited – by historical events surrounding the siege of the mountain fortress Masada at the end of the First Jewish-Roman War, as they were portrayed by the scholar Josephus at the time. It is also the story of a bloody lottery, in which broken shards of pottery are drawn, so that no Man or Woman will have to kill themselves, save one. All killing each other in groups, decided by the fate of the shards, each slaying their own family, until only one living soul remains. The last one must fall on her own blade, denied a path to Paradise, its doors shut to those who commit suicide.
Spilt på
Fastaval - Mad Science (2017) |
Send inn rettelser om denne siden