Om Alexandria
Give a hand: To-do
Send inn rettelser

Søk etter spill
Nøkkelord
Alexandria i tall

Locations
Kalender
Blogg-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt oss
Privacy policy
Logg inn:
Language icon Velg språk:

dadeennbsv

Efter tusind nætter

System: D&D 3rd Edition (3.5)
Sjanger: Action, Efterforskning, Fantasy
Deltakere: 5 players

Av

✏️Thor Anders Dam
✏️Marcus Grønbech

Beskrivelse

Homburg Badhûn, sydens perle. Enhver fremmed der beskuer denne prægtige by, må forundres over dens mangfoldighed og talrige eksotiske palæer. Det ligner en mulighedernes by, hvor man kan boltre sig i det særprægede miljø og vinde sin lykke. Giv den en uge og så forsvinder glansen.

For ikke så længe siden ankom en lille gruppe rejsende gøglere i byen. De så byens muligheder, men blev forbandet af Kaptajn Kelbes papegøje. Nu er de vendt tilbage efter et hæsblæsende og dødsensfarligt eventyr – med en umådelig skat. Rygterne spredes hurtigt i Homburg Badhûn, og der gik ikke længe, før eventyrerne fandt dem selv hårdt presset. Undersiden af denne såkaldte sydens perle er ikke andet end en lastens hule hvor rakkerpak, tyve, slavehandlere, mordere og alskens andet skravl huserer frit.

Fri af papegøjens forbandelse, ja. Fri af besværet med at beholde sin skat i en by der vil gøre alt fra at fratage dem den? Nej. Myriaderne af krostuer, lysthuse og bazarer kan hurtigt blive til farlige steder, når man er berømt og rig. Der er ikke andet for end at drage nordpå igen – for i Klakos langt mod nord, hvor gøglerne, noget uvildigt, fandt deres første eventyr I Nattens Tid, ligger en bank. Et etablisement der styres med hård og professionel hånd af dværge. Her vil en skat være i sikkerhed...



Uden for Homburg Badhûn er der ødeland. Mod havnebyens vest ligger det uendelige hav, men mod øst ligger en endeløs ørken. Sydpå ligger orkterritorie. Nordpå farer karavanerne med deres varer, for at nå det rige nord med varer som enhver rigmand med respekt for sig selv må eje. Vejen nordpå er befærdet men også plaget af røverbander. Den eneste sikre vej at nå mod nord er at starte østpå og bevæge sig uden om hovedvejene – ingen bandit ville turde bevæge sig ud i den nødelsløse ørken.


Her finder vi vores gøglere, forklædt vel som fattige pilgrimme, trods deres drommedarer er pakket tungt med guld og skatte, vand og proviant. Deres kort er hurtigt ridset op, og blækket er allerede bleget i den bagene sol. Her er ikke et øje – kun små skorpioner og slanger der skynder sig væk ved lyden af den rejsende troupe.


Men hvad er det lige fremme? I horisonten aner man endnu en lille gruppe rejsende. Små sorte prikker i de sandede bakker med en stor kasse slæbende efter sig. Natten nærmer sig og de fremmede nærmer sig – ikke hastigt, ikke med noget formål. Det er tydeligt at se de er faret vild, for de står ofte stille og enkelte lyde af diskussion når gøglernes ører. Langsomt og i forvirrende zigzag når, hvad gøglerne nu identificerer som tre gnomer, de forklædte eventyrere. Med sig slæber de en enorm kasse, fra hvilken der med jævne mellemrum flyder sand ud af.


Det virker sindsygt – at rende rundt i ørkenen, tre gnomer, med en trækasse fyldt med sand. De bærer alle små runde glas over næsen og har små rygsække på ryggen. Det går først op for dem, at de er stødt på andre, da de går ind i gøglernes skygge. De ser alle tre op samtidig og begynder at tale i munden på hinanden...

Spilt på

Viking-Con 25 (2006)

Priser

Viking-Con 25 (2006)

Winner, Bedste Historie

Trivia



Send inn rettelser om denne siden