Om Alexandria
Give a hand: To-do
Send inn rettelser

Søk etter spill
Nøkkelord
Alexandria i tall

Locations
Kalender
Blogg-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt oss
Privacy policy
Logg inn:
Language icon Velg språk:

dadeennbsv

Glasøjne

(alias: Kanonkaninen i kaninkanonen)

System: Systemløst
Sjanger: Efterforskning, Komedie
Deltakere: 5 players

Av

✏️Rikke Munchkin Sørensen

Beskrivelse

Det var en helt almindelig dag i en verden ikke ganske ulig vores, da cirkusdirektøren for Cirkus Naturligvis pludselig fik en meget grim smag i munden: Forestillingens hovedattraktion var sporløst forsvundet, og hele hans livsværk stod dermed i en alvorlig krise.

At selvsamme hovedattraktion måske netop nu blev holdt fanget og udsat for grusomme pinsler, kunne egentlig ikke røre ham så voldsomt: Der var jo trods alt kun tale om et tøjdyr, han havde ansat på standardkontrakt, og selv om Tøjdyrenes Befrielsesfront var begyndt at føre sig frem med propaganda som »Glasøjne har også sjæl!« kunne han ikke se, hvorfor han skulle bekymre sig om deres ve og vel. Men når de ansatte sådan bare forsvandt, måtte de findes hurtigst muligt, og han så sig nødsaget til at kontakte de fem bedste opdagere, han kunne opspore!

...

Døren går op, og Edderkoppen kommer ind. Han ser sig omkring, får øje på Dragen og smiler elskeligt, mens han indvendigt bander over hendes tilstedeværelse. Hvad i alverden laver hun på hans sag? Han sætter sig bred og mægtig og venter, mens de andre opdagere efterhånden kommer ind: Først Tigeren, så Hanrejen og til sidst - med en ynkelig cerutstump i mundvigen - Svampen. Han plejede at være stor, men det er gået ned ad bakke for ham på det seneste - så hvad fanden laver han nu på denne her opgave?

Cirkusdirektøren rømmer sig skingert og forklarer med store armbevægelser den alvorlige situation, mens sveden står ham på panden, og små tics drager opdagernes opmærksomhed mod hans højre øje. Det er af største vigtighed, at Kanonkaninen bliver fundet igen!

På den anden side af bordet nikker fem hoveder mekanisk, eftertænksomt, mens deres øjne afslører lige så meget af deres tanker, som et par glasøjne ville gøre.

Efterforskningen kan begynde ...

Den største og mest fantastiske attraktion i Cirkus Naturligvis - kanonkaninen i kaninkanonen - er på mystisk vis blevet forbyttet med en porre i affyringsøjeblikket. Cirkusdirektøren river sig i håret (om det er pga. økonomiske overvejelser, medfølelse med den stakkels kanin eller af skam over ikke at være det bedste cirkus i byen længere vil vi lade stå hen i det uvisse) og tilkalder straks de mest kompetente efterforskere, han kan komme i tanker om (om det siger mest om efterforskerne eller cirkusdirektøren vil vi lade stå hen i det uvisse):
Edderkoppen, tigeren, svampen, dragen og hanrejen.
Hvordan skal det nu gå?
Vil det lykkes vore fem helte (?) at få kanonkaninen tilbage?
Hvorfor er den overhovedet forsvundet?
Var porren våd?
Hvem har egentlig rent mel i posen?
Find selv på flere spændende spørgsmål og følg med i næste afsnit...

Spilt på

Test run ConCarneval 2 (2003)
Fastaval (2004)
HøngCrewCon (2005)


Send inn rettelser om denne siden