Svigter du mig?
RPG system: Call of Cthulhu / Storyteller
Participants: 5 players
By
✏️ | Hanne Benedikte Zehmann Ziegler |
Description
"Svigter du mig?"
Det var sådan set ikke et spørgsmål.
Og Rouche havde ikke tænkt sig at svare, men krøb tættere sammen og så bort. Han havde en idé om, at alle -uanset hvor lidt empatisk de var- ville kunne mærke den vedvarende stirren fra en skjult observatør.
Det rasende skrig, der fulgte, frøs næsten alle tilhørenes blod til is:
"Svigter du mig? Så dræber jeg dig!"
De fem venner med de charmerende kaldenavne; Rouche, Lisp, Noone, Colpret og Nasti, er taget på ufrivillig ferie fra deres cyperverden. Men det viser sig hurtigt at det, de fleste kalder virkelighed, langt overgår noget vennerne har prøvet før.
’Svigter du mig’ er et scenarie om fem unge, der er sendt på ludomani-afvænning i den lille landsby; Udsted Mose. Her konfronteres de med psykologen John og pædagogen Liza, der gør deres for at danne en ’givende, varm og rolig’ atmosfære om de fem venner. Men cypervennerne har andre planer –og er i øvrigt ved, at blive kvalt i bjælkehytte, kamilletea og gode råd-. Det skal dog snart vise sig, at de planer –om end modsatrettede- de to parter har, slet ikke kan føres ud i livet før der begynder at ske sære ting i Udsted Mose:
Bagerens kone finder bageren hængt i forretningen, kort efter klokken seks om morgnen. Konen stikker sine øjne ud og løber skrigende gennem byen –de fem er alle enige om, at hun skreg ’jeg svigter ikke, jeg er stadig tro…’(?!) men de er bestemt ikke enige med John og Liza om dét-. Det viser sig senere –måske- at bageren og konen var flittige brugere af nettet, hvor de fandt alle de små, pikante film de så godt kunne lide…
Senere jages Liza ud i naboens lade, hvor hun bliver fundet med afskårne øre. Og det skal snart vise sig at hun faktisk downloadede en hel den musik fra nettet. Måske var Liza ikke ludoman, men også hun var afhængig af nettet…
Til sidst er det de fem venners tur…
Svigter du mig? er bygget over idéen om at nettet er en levende entitet, der hævner sig på enhver ’frafalden’. Selvfølgelig er hele historien krydret med folklore, overtro, alm. rollespils paranoia og almindelig uhygge…
Send corrections for this page