Jungyaki
RPG system: Legend of the Five Rings
Genre: Drama
Participants: 1 GM, 5 players
By
✏️ | Thomas Jakobsen |
Description
Manden ser frem for sig med blinde øjne. Forfædrene er urolige, og det ødelægger den wa, han normalt finder i det lille tempel.
Trane og Løve klanerne har sluttet fred. Det bringer glæde hos de forfædre, der har mærket den ulykke som krigen har medført. Freden vækker ikke andet end vrede hos de forfædre, der mærker afsavnet af heltegerninger. Der er stor ære i at slutte fred, men endnu større ære i at vinde krigen.
En kold blæst kommer ned fra nord. Det vare ikke længen inden vinteren kommer. Manden skutter sig for kulden, og forlader templet. Indenfor venter der varm sake. De andre har allerede fået rigeligt at drikke. Den varme alkohol har løsnet samuraiernes tunger fra dagligdagens snærende bånd.
De diskuterer om hvorfor deres ærværdige Daimyo Akodo Toturi har sluttet fred med Løve klanens arvefjender. Er deres herrer en kujon eller en dygtig general? Er freden kommet for at blive, eller er der blot tale om en pause i krigen? Dertil kommer rygterne om Matsu Tsuko, den øverstkommanderende for de østlige armeer, har truet med at trække sig tilbage. Eller at den nye fred, kan være den gnist der antænder den slumrende borgerkrig i Løve klanen.
Han træder op på terrassen og går de to skridt hen mod døren af rispapir. Mens han tager skoene af, tænker han på, om den varme sake kan hjælpe ham til at få lidt søvn i nat, eller om han skal ligge søvnløs og hører forfædrenes stemmer.
Længere mod nord er tusinder af soldater på march. Flere fæstninger er stort set ubemandede. Efteråret er koldt og stormfuldt, men det har ikke regnet så meget. Vejene er i god stand og høsten har været god. For en modig og beslutsom general, er det ikke for sent at nå et kort felttog inden vinteren sætter ind. Matsu Tsuko er hverken en kujon eller vægelsindet.
Jungyaku: Et begreb der kan bruges til at beskrive modsætningen mellem rigtigt og forkert, loyalitet og forræderi samt lydighed og ulydighed.
Played at
Viking-Con 22 (2003) |
Trivia
- Scenariet er en del af serien "Giri-Ninjo" (Når den sidste trane flyver, Fukubukuro, Jungyaku). Der er ikke nødvendigvis nogen anden sammenhæng mellem scenarierne end at de handler om den for samuraier klassiske konflikt mellem Giri (pligt) og Ninjo (følelser).
Links
Send corrections for this page