Domprovstens Håndskriftsamling
Av
✏️ | Jacob Octavius Jarlskov |
Beskrivning
Det er sidst i sneens årstid. Tågen stiger lydløst fra den brede flod Karm, som den løber ind i den gamle by Asit Dur. Roligt flyder den forbi de gamle gader og torve, under broer og drejer af ved den gamle pagtistiske gravgård. Nattens mørke følger trofast i flodens fodspor og dækker snart den ganske by.
Tågen driver bort fra en gammel pagtistisk gravsten og man kan se den næsten er begravet i jord. Der er tusinder af dem, men hvem har hvilet under denne hellige jord, i alle disse årtier?
I solnedgangen kan man se vemmiske indskriptioner og symboler, hugget ind i stenene. En violin indikerer, at den som ligger begravet, var musiker, og på en anden sten viser en saks at den døde var skrædder. En bogtrykker er udødeliggjort med symbolet af en bog, en apoteker af en morter. Men symbolerne af de pagtistiske klaner og navne forsvinder i takt med at solen går ned.
Spændingerne og mistroen mellem den dominerende monopatiske befolkning og pagtisternes mindretal er ved at eksplodere. Portene til Pagoden, den pagtistiske ghetto, låses om natten, og ondsindede rygter lyder i de monopatiske bydele, at pagtisterne bruger menneskeblod i deres ritualer. Måske er det ondsindede rygter, måske ikke. Men da Anai Bellisente, datter af en rig monopatisk købmand, findes myrdet i Pagodens gader går det for alvor galt. Nogen må sætte en stopper for vanviddet, men hvem? handelsfyrsten, kardinalen eller fader Emanuel - Pagodens pagtistiske domprovst?
Midt i denne farlige tid lever en lille bande af gadebørn, uvidende om de oplevelser som snart vil ændre deres liv.
Spelat på
Viking-Con 22 (2003) |
Skicka in rättelser om den här sidan