Velg språk:
De Udstødte
System: LARP
Sjanger: Fantasy
Deltakere: 50 players
Av
Last ned
 |
Programme [dansk] | (0,3 MB) |
Beskrivelse
Oplæg
Ruhn har altid været centrum for alles opmærksomhed og alligevel underlagt den sælsomme stemning der kun findes i de mest afsides dele af verden. Øen ligger placeret godt skjult i Maelgwyn øgruppen og selv fra de nærmeste af Gudindens udposter på Narki’s øer tager det adskillige måneder at nå frem dertil.
Befolkningen på Ruhn er en sammentømret flok der ved første øjekast virker simple og måske endda enfoldige. På trods af obeliskens tilstedeværelse er ganske få af øens indbyggere fanatiske tilbedere af Gudinden. De foretrækker at leve deres stille liv og tage imod de få glæder som de få ressourcer øen har at byde på giver.
Det har altid været tradition at de fra Ruhn hvis døtre viser talent for Gudindens magi bliver præstinder i templet. Meget få bliver sendt bort til klostrene for at blive undervist på den traditionelle måde. I stedet underviser templets præstinder de udvalgte og på den måde beholder pigerne deres tætte tilknytning til øen og dens indbyggere. I lang tid har Firaka nor-Gwynia, bedre kendt som Tempelforstanderinden, ledet templet på Ruhn med fast hånd. På trods af hendes lejlighedsvise sammenstød med Administrationen og det lokale orakel Galena nor-Marcail er templet på Ruhn et fredeligt sted hvor præstinderne bruger deres energi på at hjælpe befolkningen og vedligeholde Gudindens tilstedeværelse på øen. Det sidste års tid er templet endeligt faldet til ro efter den bortrejste Isobel nor-Adyna vendte tilbage fra sit ophold i blandt andet Fer Diad og Cwar Gael. Men den genoprettede fred skulle ikke holde længe.
For ikke mere end to dage siden blev præstinderne Fenella nor-Mab og Dera nor-Sinea meldt savnet. Der var intet spor af dem siden de sidst blev set på vej mod skoven sammen. Administrationens garde ledte på kryds og tværs af øen, uden at finde noget spor. Nu er befolkningen begyndt at bekymre sig og de tilrejsende handlende snakker om at gæstfriheden på øen er ved at svinde hen. Mørket virker tættere og Ruhns folk har slået skodderne for deres vinduer. De venter for nu kan selv dem der ikke besidder oraklernes gave fornemme den spændthed der hviler over øen.
Alt imens skærer Obeliskens lys sig gennem mørket som det altid har gjort. Ruhn venter og i gyderne, i skyggerne venter De Udstødte ligesom alle andre. Noget skal ske snart og de to præstinders forsvinden har markeret starten på det.
Epilog
En stille tåre faldt ned af hendes kind, mens hun stille skuede ud over de ødelæggelser de sidste års fejde havde medført - ofre det havde kostet. Ådselfugle svævede over hendes hoved og en skarp brændt lugt fyldte hendes næsebor. Hun rejste stolt hovedet – Men HUN havde sejret over den opkomling af en udødelig – en undskyldning for en gud var han. HUN var det bedste der længe var hændt denne verden. Langsomt rejste hun sig fra den brudte søjle og trådte ned over landskabet. Præstinder… ja… og jeg skal gøre mennesket lovlydigt , at det kan arbejde, ofre og udbrede mit ord. Så meget at genopbygge, så meget at gøre – men det var hendes – Alt sammen hendes!!!!!!
Det første snefnug landede blødt på hendes udstrakte hånd, flere fulgte efter og snart var det sorte landskab dækket af en blød dyne af hvidt. En ny begyndelse...
Imens overalt på kontinentet kravlede mennesker frem fra deres skjul, skræmte over de skælv der havde gennemrystet jorden - En forandring i luften; Noget stort var hændt...Men?
Send inn rettelser om denne siden