Om Alexandria
Give a hand: To-do
Send inn rettelser

Søk etter spill
Nøkkelord
Alexandria i tall

Locations
Kalender
Blogg-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt oss
Privacy policy
Logg inn:
Language icon Velg språk:

dadeennbsv

Krigslive XV - Krudt, guld og blod

System: LARP

Arrangert av

Bifrost, Orkerne Kommer, Føniks & Fantasiverden

Beskrivelse

Kapitel 1 - År 2499

Chefmagistratens Fritz Von Halstadts embedsæde. Nuln, Wissenland.

Fritz Von Halstadt stod dybt optaget af sine tanker og beskuede byen fra hans højtliggende arbejdsværelse. Han havde altid elsket sin by. Her havde han vokset op med store fortællinger om, at Nuln var imperiets sande hjerte, samt hvor stærkt og mægtigt Wissenland var som provins. Han havde altid drømt om at være magistraten, der ledte sit folk til en tid, hvor Nuln atter var imperiets hovedsæde. Det var ikke bare en drøm, han var som født til opgaven, han var den eneste, der i sandhed kunne bære denne byrde. Han forstod, hvor vigtigt hans mål var, og at målet i dette tilfælde helliger alle midler. En ting, som en svag leder aldrig ville kunne forstå. Længe havde han solgt warpstones til de ækle rotter, ikke af lyst men af nød. Det havde givet ham adgang til mange informationer, som ville sikre ham sejren i kampen om endnu en gang at bringe imperiet under Nuln og dermed hans styrer.

Fritz's planer var længe sat i værk. Han havde bestukket, snydt og overtalt andre provinser i Imperiet til at hjælpe med første trin. Han havde selvfølgelig ikke fortalt dem om, hvad der virkelig foregik. De skulle blot agere hans marionetdukker, så han kunne få en mindre styrke soldater ind bag Altdorf, klar til at lukke dem inde og hærge deres bagland. Imens ville hans hovedstyrke vandre direkte ind, overtage byen og vælte Kejseren. Det havde taget en del tid at finde en fornuftig grund til, at hans tropper kunne tillades at vandre igennem imperiet. Men han havde fundet sit mål: Freiburg. Freiburg var en ynkelig stad, deres militær var på ingen måder stærke nok til at modstå hans egen deling, og da slet ikke med assistance fra andre provinser. Det ville blive en let sejr, som ville understrege over for enhver, der tvivlede på hans evner som imperiets retmæssige kejser.

Omend at Freiburg efter sigende skulle være et levn fra fortiden og uden nogen væsentlig rigdom, så havde hans dyrt købte informationer vist, at Freiburg havde nok ressourcer til, at det ville betale for dette mindre togt. Og ikke mindst, så var kampen både en god træning for hans soldater, men også en god måde at sikre, at Nuln stod stærk. Intet samlede en nation som en fælles fjende! Freiburg og Nuln havde egentlig en god fred imellem sig, men der havde heldigvis på grund af Freiburgs soldaters manglende ære, også været nok splid imellem dem til, at der var en god grund til at vandre mod dem. For en gang for alle at sætte dem på plads! Selv deres nuværende, ynkelige kejser, Luitpold von Holswig-Schliestein, havde været dum nok til at tillade hans march igennem Reikland. I morgen ville en deling rejse mod den mindre by Fassberg. Her skulle de mødes med tropper fra andre provinser, inden de ville marchere det sidste stykke mod Freiburg.


Kapitel 2 - År 2499

Imperiets højtærede Kejser, Luitpold von Holswig-Schliesteins kejserlige palæ, Altdorf, Reikland.

Luitpold Von Holswig-Schliestein sad roligt og ventede i et af hans mindre gemakker, nær hans overdådige bibliotek. Dette var ikke ligefrem et sted han var vant til at opholde sig, men rummet lå strategisk smart. Blot et stenkast nede ad den tilstødende gang var der en skjult dør som ledte ud til paladsets køkkenafdeling, hvorfra man nemt kunne skjule sig blandt tjenestefolk og uset komme både ind og ud. Luitpold ventede på en udsending fra sit hemmelige politi. En som skulle lække oplysninger til de rigtige personer. Luitpolds rolige vejrtrækning blev overdøvet af en umiskendelig lyd. En blanding mellem en svag knirken af hængsler og lyden af to stykker træ der skrabede imod hinanden som var de så tæt siddende, at de burde være et stykke frem for to. Hans udsending var ankommet.

Roderick Sternberg havde forsigtigt bevæget sig igennem Altdorfs gader, hans Kejser havde bedt om en udsending og Roderick var blevet valgt til opgaven. Han var en smule anspændt, under normale forhold ville de blot havde modtaget et dokument med deres ordre, men ikke i dag. Rodericks overordnede havde blot bedt ham om at møde op på Kejser Luitpolds palæ, ad skjulte veje som han ikke anede eksisterede. Her skulle han modtage sine ordre, direkte fra Kejseren. Dette havde gjort Roderick en smule bekymret, det var ikke sådan man plejede at gøre tingene. Roderick havde gjort sig umage med at være så diskret som muligt, under hele turen. Han kunne mærke sin puls stige da den sidste hemmelige dør på turen knirkede, det kom som et chok for ham. Det var som om at døren var designet til at give en lille lyd fra sig. Han fulgte gangen som beskrevet og fandt vej til hans Ærede Kejser Luitpold von Holswig-Schliestein.

Kejser Luitpold von Holswig-Schliestein rejste sig op og bød Roderick at sidde.

”I dag ønsker jeg at vi springer diverse formaliteter over, jeg ønsker at gå direkte til sagen som jeg har hidkaldt dem for. Jeg har en opgave som ikke kan vente længere end højst nødvendigt, og det forventes af dem at de ikke spilder tiden unødigt. Jeg har modtaget en rapport fra en udsending i Nuln, som tyder på at Nuln ønsker at starte en borgekrig. Herefter har Nuln’s Chefmagistrat Fritz Von Halstadt anmodet om at en deling af deres tropper må begive sig igennem mit land for at angribe en mindre flække i The Wasteland. Dette vil ende ud i at Nuln har tropper bag vores linjer, hvilket vi jo ikke kan tillade…”

Han fortsatte.

”Jeg har givet Nuln min tilladelse til at rejse, men jeg har brug for at du sørger for at Freiburg er advaret om Nulns intentioner om at angribe dem. Sørg for at de tror at de ikke selv vil være i stand til at stå imod. Jeg ønsker at de trækker Marienburg ind i kampen så vi derved for svækket både Nuln og Marienburgs styrker…”

Antall ganger spilt 🗺️

30. mai - 2. juni 2019🗺️Trunderupvej 7, Haarby, Danmark

Lenker



Send inn rettelser om denne siden