Om Alexandria
Give a hand: To-do
Send inn rettelser

Søk etter spill
Nøkkelord
Alexandria i tall

Locations
Kalender
Blogg-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt oss
Privacy policy
Logg inn:
Language icon Velg språk:

dadeennbsv

Terning Point Europa

Av

DesignerHenrik Lawætz

Beskrivelse

Hvis du ikke har hørt om dette spil før, så er det ikke så sært; og det er der garanteret heller ikke ret mange andre, der har. Spillet er helt nyt, skræddersyet til dette års Viking Con.

Der er stort set tale om AXIS & ALLIES, blot er kun krigen i Europa (Tyskland/Italien mod England/USA/Sovjetunionen) omfattet. Der er desuden en tidsbegrænsning, og reglerne er forenklet i forhold til A & A (og det er et meget nemt spil at lære). Erfarne Axis & Allies spillere, regelryttere og andre ville nok tage mig det ilde op, hvis jeg så kaldte turneringen for "Axis & Allies", så for at forebygge misforståelser har jeg derfor valgt at kalde den for "Terning Point Europa", hvilket jeg godt er klar over er et elendigt navn, men vi kunne desværre ikke finde på noget bedre (og I har ikke hørt de andre forslag, der fremkom; dette var klart det mindst ringe).

Regelkendskab er således på ingen måde hverken påkrævet eller ønskeligt. Kun jeg selv og de få andre, som har medvirket ved afprøvningen af spillet, kender reglerne. Alle skulle derfor have en rimelig chance. Reglerne, som er endnu simplere end Axis & Allies, vil blive forklaret inden spillene starter.

Hvis du således aldrig har spillet lignende spil før (eller kun har spillet et par gange, hvor du så har fået kæmpesmæk hver gang af dine erfarne modspillere, trods de mange "velmente" og "gode" råd de har "hjulpet" dig med undervejs), ja, så er her chancen for en blød start. Dermed ikke sagt at spillet ikke er voldeligt, action-fyldt og underholdende. Vi morede os i hvert fald glimrende under afprøvningen.

Den eneste betingelse er at man møder op med frisk mod, er forberedt på at held er en afgørende forudsætning for at vinde, og at man er indstillet på at spille hurtigt; Der er ikke tid til dybdegående overvejelser (hvis det skulle blive nødvendigt, vil der blive skredet ind over for overdrevent nølende spillere fra GMs side, så er det sagt).

Fakta: Max 16 deltagere (2-personers hold er meget velkomne).

Turneringsform: Afhængigt af deltagerantallet.

Reglerne er simple, og vil blive forklaret inden.

Spilt på

Viking-Con 9 (1990)
Viking-Con 10 (1991)
Viking-Con 11 (1992)


Send inn rettelser om denne siden