Terapeuten
System: semilive
Sjanger: Drama, Komedie
Deltakere: 5-8 players
Av
✏️ | Edin Janković Šumar |
Beskrivelse
En gruppe forældre sidder sent en aften i deres børns klasselokale, de har nemlig fået ny skolepsykolog. Hvad der skulle være et rutine-forældremøde udvikler sig hurtigt til noget langt værre, da det går op for forældrekredsen hvor ekstreme de midler psykologen tager i brug egentlig er. En ret så anderledes gruppe, i et ret så anderledes lokale, bereder sig også på noget af et møde. En samling top-chefer for et multinationalt firma er blevet enige om at de simpelthen skændes for meget, og en af de mere nytænkende og uortodokse top-chefer har endelig formået at overbevise sine kollegaer om at de har behov for at gå i gruppe-terapi så de kan komme tilbage til arbejdet.
Som udgangspunkt skulle man tro at de her to møder der foregår med blot en uges mellemrum ikke har forfærdeligt meget til fælles. Dette er også tilfældet, bortset fra at en misforståelse har resulteret i at de er kommet til at hyre selvsamme igefrem inkompetente børnepsykolog til at stå for gruppe-terapien. Forældregruppen forventer status-quo, børnepsykologen forventer en “revolution” . Top-cheferne forventer en professionel gruppeterapeut, og “gruppeterapeuten” forventer et rum fyldt med skrigende unger. Måske ender det sågår med at de alle får hvad de vil have?
Nej, det sker nok aldrig. Men det skal da nok blive meget sjovt at se det hele styrte sammen.
Terapeuten er det scenarie du skal spille hvis du er interesseret i et simpelt humoristisk semi-live der bygger meget af sin komik ved brug af stærke og særskelne personligheder der kommer op at toppes indenfor absurde, men til stadighed realistiske, rammer. Det er ikke falden-på-halen komedie, ej heller er det heeelt uskyldigt og lyst hele vejen igennem.
Der er meget lidt der hedder regler, da spillet basisk set går ud på at spille helt normale mennesker i noget der ligner et live-rollespil, udover at det kun foregår inden for et rums fire vægge, ved et bord og et antal stole. De få regler der eksisterer kommer i form af simple cues som børnepsykologen/terapeuten kan give for at signalerer at der sker sceneskift. To af spillerne beholder den samme rolle gennem hele spillet, mens at resten har to forskellige roller (henholdsvist en forældre og en top-chef).
Spilt på
CONtiki2 - Der sad en con på en tømmerflåde?! (2015) |
Send inn rettelser om denne siden