Igen og igen og
System: Basic Roleplaying
Av
✏️ | Michelle Sørensen |
Beskrivelse
De 6 soldater sidder og venter på deres ordrer. De ved, at det afgørende slag skal sættes ind snart, og de venter nu på nøjagtigt at få at vide hvornår og hvordan. De fordriver ventetiden med at spille kort, mens regnen siler ned over deres telte. Den ene corporal sendes over efter middagsmaden, mens de andre henter deres spisegrejer. Deres major kommer ind i teltet: “Nå, venner, skal vi så få nedslagtet de skide rebeller, så vi kan komme hjem og foretage os noget mere fornuftigt end at jage niggerplagere i dette helvedes forgård...”
BLITZZZZ
De 6 soldater kryber sammen for at holde varmen. Regnen har silet ned over dem i flere timer, og med kanonernes uheldsvarslende drøn i det fjerne kan de nu sidde her og vente på, at krigen indhenter dem. Deres grå uniformsjakker driver af vand, og modet er efterhånden sunket til noget nær det absolutte nulpunkt. De to corporals sidder og prøver at lappe deres støvler sammen med nogle snore, de har fundet, mens den sidste sidder og ser misundeligt på deres støvler. Deres sergeant prøver at indgyde dem mod ved at lappe deres Bonnie Blue Flag sammen til en acceptabel klud der kan spændes om bajonetten. De venter bare, venter på det slag der.....
BLITZZZZ
De 6 soldater sidder og venter på deres ordrer. De ved, at det afgørende slag skal sættes ind snart, og de venter nu på nøjagtigt at få at vide hvornår og hvordan. Bare den krig snart fik en ende. Kan de forbandede yankeer ikke se, at slaget er tabt? Det var jo tabt på forhånd for fanden! De fordriver ventetiden med at spille kort, mens regnen siler ned over deres telte. Den ene corporal sendes over efter middagsmaden, mens de andre henter deres spisegrejer. Deres major kommer ind i teltet:
BLITZZZZ
De 6 soldater kryber sammen for at holde varmen. Regnen har silet ned over dem i flere timer, og stilheden er til at føle på. Deres grå uniformsjakker driver af vand, og modet er efterhånden sunket til noget nær det absolutte nulpunkt. Krigen har varet længe nu, og flere af dem er begyndt at tro på, at den slet ikke kan vindes. De to corporals sidder og prøver at lappe deres støvler sammen med nogle snore, de har fundet, mens den sidste sidder og ser misundeligt på deres støvler. Deres sergeant prøver at indgyde dem mod ved at lappe deres Bonnie Blue Flag sammen til en acceptabel klud, der kan spændes om bajonetten. De venter bare, venter på det slag der skal vindes. Skal, fordi Syden - med al dens pragt og smukke gamle traditioner, ellers vil være tabt for evigt. Det højlydte signal får dem til at fare sammen. Der er kaldt til samling, og det er nu, slaget skal stå, Det endelige slag, slaget der skal
afgøre hele deres liv og fremtid. De rejser sig, samler deres våben op og marcherer mod jernbanestationen, så er det nu........
Spilt på
DrageCon 11 (2009) |
Send inn rettelser om denne siden