Slasher ’96
System: Hjemmelavet
Sjanger: Gyser
Deltakere: 4 players
Av
✏️ | Niels-Martin Trier Josefsen |
Beskrivelse
Da Wes Craven i 1996 lavede filmen Scream, var målet at lave en slasher, der én gang for alle ville lægge genren i graven. Det skete som bekendt ikke. Efter Scream kom slashere som I Know What You Did Last Summer, Urban Legend, Valentine, Cherry Falls, New Nightmare, Halloween: H20 og Jason X samt genindspilninger af blandt andet Texas Chainsaw Massacre og Psycho. Scream, som skulle have lagt slasherfilmene i graven, gav i stedet fornyet liv til genren, og her fjorten år efter premieren er der varslet en Scream 4.Målet med dette scenarie er at drage tilbage til 1996 og skabe det, Wes Craven ikke formåede: Slasheren der én gang for alle vil lægge genren i graven.
Form
Slasher ’96 adskiller sig fra de fleste andre rollespil på den måde, at hver enkel spiller ikke portrætterer én enkelt karakter hver, mens spillederen kontrollerer resten af persongalleriet. I Slasher ’96 er der ikke nogen spilleder, og de fire spillere har derfor et samlet ansvar for at kontrollere og definere hele persongalleriet.
Spillerne skal selv sætte scenerne og selv vælge hvilke figurer, der er i spil. Man kan aftale at skiftes til at tage en scene, eller man kan bare tingene, som de kommer, og hver især sætte scener, som man har lyst. Det er vigtigt at huske, at som i alt andet rollespil handler det ikke om at vinde, men om at fortælle den bedst mulige historie. I et scenario som Slasher ’96, hvor en stor del af persongalleriet dør, før spillet er slut, handler det ikke om at overleve, men om at skabe de bedst mulige omstændigheder for de blodige drab og forhåbentligt få den samlede historie til at gå op i en højere enhed.
Når en spiller har startet en scene og valgt en karakter, kan de andre frit springe ind i scenen med en karakter efter eget valg.
Eksempelvis: Niels sætter første scene på Janis’ pigeværelse. Til tonerne af No Doubts sang Just a Girl, beskriver Niels, hvordan Janis danser rundt mellem de lyserøde møbler i sit undertøj. Da Niels holder en pause i sin beskrivelse siger Lars: “Janis’ burgerformede telefon ringer”. Janis tager telefonen, og Lars påtager sig rollen som Michael i den anden ende af telefonen.
En spiller kan også spørge, om der er én af de andre spillere, som har lyst til at påtage sig en specifik karakter i en scene.
Eksempelvis: Thomas henvender sig til de andre spillere: ”Jeg kunne godt tænke mig at spille en scene med Johnny og Jamie. Er der nogen, som har lyst til at tage Jamie?” Martin siger, at han godt kan gøre det, og Thomas fortsætter: “Jeg forestiller mig en scene hjemme hos Johnny. Det er aften, og Johnny har ikke været i skole, så Jamie har besluttet sig for at opsøge sin ven” Martin nikker og starter så scenen: “Jamie banker på ruden. ‘Johnny? Johnny, er du der?’”
Struktur
Slasher ’96 er bygget op omkring to akter og et slutspil, som hver især består af en række forskellige scener. De forskellige typer af scener er beskrevet nedenfor.
I første akt opbygges spændingen og stemningen, som handlingen udvikler sig på diverse geografiske steder. Der er ikke som sådan nogen begrænsninger eller restriktioner, men første akt starter ofte med et blodigt mord efterfulgt af nogle mere fredelige scener, hvor paranoiaen får lov til at sprede sig.
I anden akt er handlingen mere geografisk begrænset, som figurerne i stykket har besluttet sig for samle sig (til fest i et privat hus, til sleepover i deres sorority house, på stranden, i det gamle tivoli, på universitetet efter lukketid, rave party på det nedlagte svineslagteri eller måske i en hytte i skoven). Mange mennesker samlet på et sted giver mulighed for en optrapning af volden og en blodig finale.
I slutspillet sker som regel det følgende: Morderens identitet afsløres, og enten morderen eller vores hovedperson dræbes. Diverse løse tråde søges samlet, og historien afsluttes.
Hvornår henholdsvis anden akt og slutspillet starter, afhænger af, hvor hurtigt drabstallene stiger, og de blodige lig hober sig op.
Når fire mennesker er døde, får hver spiller lov til at sætte én scene, før anden akt starter. Husk at det er op til spillerne at sørge for, at figurerne er samlet til anden akt.
Det øjeblik otte mennesker er blevet dræbt, erklæres Slasher ’96 som værende blodigere end Scream. Fra og med det ottende drab, slås to sekssidede terninger ved hvert drab. Resultater af de to terninger lægges sammen med antallet af dræbte, og hvis den samlede sum er tyve eller over tyve, starter slutspillet.
Når slutspillet starter, får hver spiller lov til at sætte én scene. Den fjerde og sidste af disse scener skal runde spillet af, hvilket som regel betyder, at enten “hovedpersonen” eller morderen dør i løbet af de fire scener.
Skæbnekort
Hvad er skæbnekort?
Skæbnekort er en måde, hvorpå spillere kan gå ind og påvirke den del af handlingen, der normalt er uden for deres indflydelse. De tillader én at udsætte karakterer, som kontrolleres af andre spillere for uforudselige begivenheder i form af tilfældigheder, dårlige valg og mere uforklarlige ting.
Hvem kan man spille skæbnekort på?
Man kan som udgangspunkt ikke spille skæbnekort på karakterer, man selv kontrollerer. Man kan altid udsætte karakterer, som man selv kontrollerer, for dårlige ideer, sorte uheld, utrolige tilfælde og for den sags skyld lykketræf. Det er der ingen grund til at bruge skæbnekort på. Ideen er at bruge kortene på karakterer, som andre spillere kontrollerer.
Eksempel: Jamie (spillet af Martin) har brudt ind hos Sarah York for at finde beviser, der kan afsløre, at hun er involveret i mordene. Som Jamie er ved at gennemrode badeværelset, spiller Niels kortet Dårlig Ide på ham.Martin spørger, hvad den dårlige ide er, og Niels dikterer, at Jamie samler en læbestift op og skriver “Morderluder” på spejlet. Herefter fortsætter scenen som normalt.
At lade en person “genopstå” eller “forsvinde” kræver altid kort, og disse kan heller ikke bruges på karakterer, man selv kontrollerer (det er dog kutyme at tage kontrollen over en “død” person, man har bragt tilbage).
Hvordan får man skæbnekort?
Alle spillere starter med ét skæbnekort, og så længe der er kort i bunken, har alle spillere altid ét skæbnekort. Hvis man bruger sit sidste skæbnekort, får man lov til at trække et nyt fra bunken. Derudover kan man gøre sig fortjent til ekstra skæbnekort. Hvis man skaber en scene eller situation, som de andre spillere vurderer, passer særligt godt ind i en slasher, får man et ekstra skæbnekort. Tanken er, at jo mere bevidsthed man viser i forhold til genren, jo mere kontrol over spillet gives man i form af skæbnekort.
Hvad så når der ikke er flere skæbnekort i bunken?
Når alle tyve skæbnekort er brugt, er de ude af spillet. De bliver ikke blandet på ny, og der er ikke nogen måde at få dem i spil igen. Skæbnen har spillet sin rolle, og resten er op til spillerne.
Ellers noget man bør vide om skæbnekort?
Ingen af disse retningslinjer er ridset i hud eller skrevet i blod, og de er givet her for at få spillet til at flyde lettere; ikke for at folk skal slå hinanden i hovedet med dem, når spillet kører.
Spilt på
Ba-Con (2010) |
Send inn rettelser om denne siden