Ik' mer pis!
Av
✏️ | Per M. Møller |
✏️ | Christian Nørgaard |
Beskrivelse
Nu er det en måned siden de skiltes. En måned siden de gik fra hinanden i fuldmånens skær. I morgen skal han se dem igen, alle de gamle venner fra koblet. Inderst inde glæder han sig til at se dem alle sammen igen, for ved tanken om dem vækkes for længst glemte minder. Minder om store kampe og slag imod deres fælles fjende. Minder om heroiske gerninger og om glæde og fest.
Men han husker også de ord, hvormed de skiltes sidst. Det var hårde hadfyldte ord. Ord om krig.
I starten var alt godt, alle så igennem fingrene med deres små forskelle, de var jo alle sammen varulve, de havde alle samme formål: At beskytte Moder Jord, Gaia, mod Wyrmens altødelæggende kræfter. Men nu hvor de havde fundet dette hellige sted, kom alle deres forskelle og fordomme frem. Det sidste han ønskede var at slås mod sine gamle venner, men hvis de ikke forstod, at dette var Fenrisulvens land, så kunne han blive nødt til det. Hvis det kom til det, ville han også dræbe dem, ligesom de ville dræbe ham. Han ønskede ikke at slås mod dem, men alle forventede det, for alle var klar over, at han var kriger af Fenrisulvens æt, og deres vrede var legendarisk. Hvis de ikke forstod, var han ikke sikker på, at han kunne holde igen på sin vrede. De var nødt til at forstå, at dette var hans land, dette land havde altid tilhørt Fenrisulven og hans æt. Det kunne ikke diskuteres, det havde de gjort længe nok nu.
Den tid var forbi, nu var det tid til at slås.
Spilt på
Fastaval (1998) |
Send inn rettelser om denne siden