Nøgler til Kaos
RPG system: Storyteller System Scion: Hero
By
✏️ | Martin Lindof |
Description
Skæret fra lommelygten i hånden på en livløs skikkelse oplyser en mand, som ligger i en pøl af blod med tarmene trukket ud af maven. Rungende latter og sejrsbrøl blandet med nærmest dyriske skrig høres, men mørket skjuler det.
Den enøjede gamle mand knuger armlænet, til knoerne bliver hvide, og ansigtet er tydeligt bekymret. En ravn lander på hans skulder og læner sig mod hans øre. Øjet spærres op og i raseri slåes splinter af tronen. De øvrige i hallen retter fokus mod ham og føler tydeligt, at noget er på færde. En smuk lyshåret og elegant klædt mand træder frem og spørger: ”Far? Alfader Vise? Hvad har du set?”
Lang tid i dyb tavshed passerer, hvor kun hjertebanken og sagte åndedrag høres, førend den gamle retter fokus mod sine undersåtter. Han trækker været dybt og tager et drag af sit horn, før han med dyb røst siger: ”Den første af Josvas nøgler er fundet og ikke af vore egne. Gruppen blev udraderet i Himalaya!”
En rødskægget, bredskuldret mand rejser sig op, mens han med høj røst proklamerer: ”Min søn er rede til at få ansvar! Send ham ud!”
”Vi har ikke andre at sende med, alle er optaget” siger den gamle mand. ”Vi er nødt til at hente støtte hos de andre. Jeg sender ravnene af sted!”
Få dage efter møder en lille gruppe op i en forladt lagerhal i et af New Yorks industrikvarterer. De skæver til hinanden med en blanding af mistro og foragt. De har fået at vide af deres forældre, at de skulle møde op på dette sted i al hast, men fik ikke at vide hvorfor...
I Scion spiller man sønner og døtre af guderne. Forskellige gudeforsamlinger (pantheons) er repræsenteret fra uddøde til nutidige.
Der er lagt op til episk action, hvor den farverige handlingsbeskrivelse er i højsædet hos både historiefortælleren og spilleren.
Played at
DrageCon 8 (2008) | |
♻ | DrageCon 9 (2008) |
Send corrections for this page