About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

I Richelius skygge

RPG system: Systemløst
Genre: Efterforskning, Intrige

By

✏️Morten Christensen (II)
✏️Jesper Jühne
🎨Anja Kristensen

Description

En Jaguar af ældre dato kører op foran et hus i en forstad til Madrid. Føreren af bilen, en lille og sirlig mand i halvtredserne med sparsom hårpragt på issen, står ud af bilen og kigger op på huset. Hans opmærksomhed fanges af noget inde bag nogle vinduer - var det et lysglimt?

Han løsriver sig og går om på den anden side af Jaguaren, åbner for en ældre herre med et sjusket udseende. Da de går op til huset, er det tydeligt, at de to er gamle venner, på trods af at de ser ud til at være meget forskellige. De to kommer op til hoveddøren, banker på, men der sker intet. Der bankes igen, uden resultat. "Det er da i aften, at vi skal mødes i vores forum," siger den ældre herre spørgende. Den lille sirlige mand tager i håndtaget, og døren går op.

De kan se ind i stuen. Med ét forstår de, hvor deres gamle ven - og ene tredjedel i deres diskussionsforum "Forum des Bibliofila" ville hen med den tilbagevendende diskussion af ritualet til påkaldelse af djævlen, som han havde fundet i sin nyligt anskaffede bog "De Ni Døre til Skyggernes Rige".

Han har forsøgt at gennemføre ritualet. Stuen lig ger hen i et inferno af rod med masser af bøger på gulvet og flere hundrede stearinlys er opstillet på må og få. Lysene er smeltet fast på bøger, stole, gulvet - over alt. Nedbrændte lys har antændt bøger og andre effekter, og der udvikles store røg i mængder. Deres gamle ven ligger livløs på gulvet, kastet bagover. Foran den livløse mand ligger en opslået bog - "De Ni Døre til Skyggernes Rige". De to herrer styrter hen og begynder at trække deres livløse ven ud af huset, hvor ilden får mere og mere magt.

Da de havde fået trukket manden ud på hovedtrappen, styrter den ældre herre ind i huset og famler sig frem til den opslåede bog, tager den og styrter ud af huset igen. I mellemtiden er den livløse ven, blevet slæbt væk fra huset. En forbipasserende ude på vejen bliver alarmeret og løber efter hjælp. Inden hjælpen når frem, kan de to venner konstatere at deres gamle ven stadig er i live, men i koma.

Hvad er der sket? Kan vennerne hjælpe deres ven, som ligger i koma?

"I Richelius Skygge" er et investigation og intrige-scenario frit efter Arturo Péres Revertes roman "Dumas Klubben". Det er en fordel, hvis man har læst bogen, men ikke noget krav, da plottet og handlingen er skrevet om.

Played at

Fastaval - Atlantis (1999)


Send corrections for this page