- Landet stander i våde, sagde Præsidenten alvorligt. Det glimtede i hans ..

Ligegyldighedens første kolde kys på din nyfødte pande. Tabet og forladthedens vuggesang mens du voksede og bar nye masker for at skjule dit blødende ansigts nøgne knogler. Udnfor. Uønsket. Hærdet af nætterne. Svoret til ilden, til flammerne. Alene.

Du trådte i Skyggelandet, du fulgte glasskårene i det håb at finde din knuste tro. En hånd ramte den tidligt, og du folte ikke sårene på kinden for det var for sent. Du lod dig glide ned i det bløde, lokkende forfald. Du kobte sandheden og lod den nære dit rådnende liv.

Jeg byder dig op til den sidste, den første dans. Budt op til sønderbrudets og drabets dans. Træd ind i den fortærende lue. Bring dit had. Bring dig selv.

Jeg vil knuse din døde stilhed og bringe dig Mørkets pragt. Jeg vil blotlægge dine knogler, suge marven af de sønderbrudne stumper. Jeg skal tilintet gøre dine blodige skrig. Jeg vil træde Dansen med dig, til du falder knækket til jorden med brudte vinger. Danse til dit blod rinder rent og klart. Smerten bruse gennem dit sind, mørket skylle som et helende drab gennem din krop. Danse indtil du når den anden side. Indtil du er menneske igen. Fordi jeg elsker dig.

Træd dansen til ende med mig. Og du skal aldrig knuses igen.