Miraklernes tid
By
✏️ | Louise Hammerbak |
✏️ | Rune Kulmbak |
Description
Fader Gregorius rejste sig med besvær fra gulvet foran alteret. Stadig med tankerne kredsende om bønnen tøffede han hjemmevandt rundt i kirken og pustede stearinlysene ud et for et. Med skamfuld misbilligelse bemærkede han edderkoppespindene og det fine lag støv, der lå overalt i det lille rum. Som et ligklæde,tænkte han dystert og besluttede sig for 117. gang for at få gjort rent i morgen. Netop som han pustede det sidste lys ud, blev han grebet af en underlig følelse. Det føltes som om, han ikke længere var alene i det gamle kirkerum. Med tilbageholdt åndedrag vendte han sig om og bevægede sig forsigtigt ind i lokalet. Månelyset kastede sære skygger gennem de snavsede ruder og forvirrede hans sanser. En pludselig lyd fik ham til at standse op og lytte. Og igen - lyden af vand der drypper på et stengulv.
Varsomt fulgte han lyden, indtil han fandt sig selv foran Maria-statuen. Han famlede i lommen efter den lille æske og strøg hurtigt ent ændstik. Flammen oplyste den velkendte skikkelse foran ham: de draperede klæder, hænderne foldet i bønog det smukke ansigt vendt mod Himlen. Men statuens evigt milde øjne var nu skæmmede af gråd. Den eneblodige tåre efter den anden gled ned af Jomfruens kinder og dryppede på gulvet. Fader Gregorius kastedesig omgående på knæ og blev der længe efter solopgang.
I en lille syditaliensk kirke begynder en statue af Den Hellige Jomfru at græde blod.Er det et mirakel eller et fupnummer? En broget forsamling af bristede mennesker mødes i kirken. Alle håber de på et mirakel, alle har de dybe hemmeligheder og alle har de deres egne dæmoner at konfrontere. Vil Gud skænke dem den fred, de alle søger? Eller er miraklernes tid virkelig forbi? Et rollespil om indre konflikt, om desperation, om skæbne og om at tro.
Played at
Vintersol (2012) |
Send corrections for this page