En skærsommernats DødsNarkoSexDrøm

RPG system: Vampire: The Masquerade 3nd ed.
Participants: 5 players

By

Description

Et Kult/vampire scenarie med Shakespeare-undertoner

For dem uden hæmninger og med trang til øjeblikkelig erkendelse…

Den stakkels Hermia bliver beordret af sin sire til at forføre den unge Demetrius, som hun ikke kan døje. Men Hermia elsker Lysander, og hun appellerer til Theseus, Prinsen af Byen. Theseus har dog ikke rigtig tid, for han er ved at forberede sit bryllup med Hippolyta. Hermia er fortvivlet, og beslutter sig for at stikke af sammen med Lysander til en anden by, og denne hemmelighed røber hun for sin nære veninde, Helena. Helena fortæller det straks videre til Demetrius, som hun er forelsket i, vel vidende, at han vil følge efter de to andre for at banke Lysander og overtale Hermia til at tage ham i stedet. Helena vil så følge efter Demetrius, i håb om at vække hans kærlighed, når de er alene i på vejen. Undervejs farer alle de fire unge vild og må lægger sig til at sove i skoven.

Ude i skoven er der samtidigt ballade: Varulve Sept lederen, Oberon har en ægteskabelig krise med sin dronning Titania, og hun kan ikke tåle synet af ham. Det skaber lidt adspredelse, at de fire unge, forvirrede vampyre fra Byen gør deres entré: Oberon vil godt hjælpe dem, og beder derfor Puk, som er leveringsdygtig i sjove stoffer, om at formidle et særligt præparat til Demetrius; virkningen er den, at enhver, som tager stoffet, omgående forelsker sig vildt og voldsomt i den første, de ser, når de åbner øjnene. På den måde håber Oberon at kunne vække Demetrius’ interesse for den stakkels Helena. Desværre tager Puk fejl af de to fyre og giver blomstersaften til Lysander, og da Helena tilfældigt kommer forbi ham, forelsker Lysander sig i hende og glemmer alt om Hermia. Det nytter ikke, at Oberon skynder sig at give Demetrius et skvæt af saften, for nu bliver begge fyrene vilde med Helena og stakkels Hermia har slet ingen…

…Han kunne mærke at han begyndte at vågne, men var ikke klar over om han sov…Som Puks blod strømmede gennem hans system, blev det hele tydeligere… hvor længe havde de været her? Hvor var det, at de var på vej til? Han var engang, for hvad der nu virkede som evigheder siden, blevet advaret med feer… hvordan kunne det tage ham så længe at forstå! ...Men hvad havde drevet ham til endelig at gå amok?

Puks sidste ord afspilledes igen for hans indre øre: ” Vi er den slags stof, som drømme er lavet af, og vort lille liv afrundes med en søvn” og det hele blev klart… men så, som solens stråler strakte deres første røde glød over himlen, tog drømmen ham tilbage.