Jyhad - Then We Take Berlin

• LARP

RPG system: LARP Vampire

By

	Liselle Angelique Evers Krog Awwal
	Louis Willemoës Gad
	Marcus S.

Description

"Var dét det? For fuck’s sake, jeg troede faktisk vi ville møde noget modstand her i det mindste. Christ mand, mine gutter begynder sgu snart at flå hinanden i stykker hvis de ikke får en virkelig udfordring."

"Slap af - vi er langt fra færdige her.. Husk også at planen netop ikke
gik ud på at tromle alt i byen fladt.. foreløbig i hvert fald. Bishop har
vist andre planer."

"Fedt. Ku’ vi så for helvede ikke snart få dem at høre? Ellers står jeg
kraftedme med et mindre oprør på mine hænder. Seriøst, jeg ved fandme
ikke hvor længe jeg kan spise dem af med at de ’snart’ får lov til at
udøve noget massive mayhem."

"Faktisk tror jeg snart I er undskyldt, og har lov til at tage videre for at finde jer noget 'massive mayhem' andetsteds. Så vidt jeg har forstået er Bishop selv på vej hertil, med sit eget pack, og et par andre. Blandt andet sit barn. Men hvad deres planer for byen præcis går ud på, se dét ved jeg ikke. Er dog bange for det ikke umiddelbart inkluderer dens totale ødelæggelse."

"Shit. Well, så tror jeg sgu det er den bedste løsning hvis jeg tager drengene og skrider, helst inden de høje herrer fra London ankommer, hvis du forstår hvad jeg mener. Sydpå, tror jeg – Nordeuropa er for fucked up."

"Ikke endnu. Men vi arbejder på sagen."

-----

Stein sad udmattet i den store egetræsstol for enden af det lange mødebord. De var kommet uden varsel og ud af ingenting. De var sværmet ind i forstæderne, inden han kunne nå at reagere eller tilkalde forstærkning. Prinsen af Berlin så rundt på de andre i lokalet. Størstedelen af hans stab var ude, ude og kom nok ikke tilbage. Stein slog hånden mod bordet. Hvordan kunne noget sådant lade sig gøre? Sidste situationsrapport var kommet fra et ungt pack nær grænsen til indre by. De havde ikke nået at fuldende deres rapport før al lyd i telefonen blev overdøvet af larm fra skudsalver.

Prinsens tanker blev afbrudt da hans telefon ringede. Han tog den, "Ja?" Svaret i den anden ende kom fra Sheriffen. Han lød såret men var dog i stand til at tale. "De har standset fremrykningen." Lettet lænede prinsen sig tilbage. "Gav de op?" Et smil bredte sig langsomt over hans ansigt - der skulle mere end et overraskelsesangreb til for at vælte hans by. "Nej, nej de har ikke givet op." Smilet forsvandt "De har lagt en jernring omkring Wilhelm Platz." Han rejste sig op og så rundt på sine folk. Hvad ville de dog med en plads i forstæderne? Han var forvirret - der var stadig ikke kommet svar fra de nærliggende byer. Ingen hjælp. Han forbandede Sabbaten, han forbandede vampyrer, han forbandede al eksistens. En dråbe blod skød gennem huden på hans pande og gled langsomt ned over ansigtet. Han vidste at han var ved at miste ikke kun sin by, men også selvkontrollen. Han måtte bevare roen. Måtte ikke gå amok nu.

Telefonen ringede igen.

"Ja!?" Han nærmest skreg ind i røret.

"Giver jeg dig stress, Hr. Prins? Bare rolig, jeg er ikke her for at tage din lille by. Så længe du ikke gør noget dumt, sker der ikke noget dumt. Er du med?"

Ærkebiskoppen ventede ikke på svar. Han lagde røret på og vendte sig mod sine nærmeste soldater

"Få fangerne ind i huset, og sørg for at de ikke løber nogen vegne."

Runs 🗺️

Referenced in the following articles

Links

• Website (Internet Archive)