Maksimal Entropi
RPG system: Minimalt
Genre: Sci-Fi
Participants: 4 players
By
✏️ | Flemming R. P. Rasch |
Download
Scenario [Danish] | (0.3 MB) |
Description
Du rejser dig fra resterne af det bombede hus. Oppe på himlen flænges stjernenatten af stråler af energi og glimt fra eksplosioner. Du ser den lille gruppe fjender, der står vagt ved et fartøj, som er landet. De har fanget en flok civile, som de skiftevis stikker deres våben i og udspørger. Du løber derhen, behændigt og næsten lydløst. Først da en af dem opdager dig, går du til angreb.
Foran dig står kamprobotten, stor som et hus, og spærrer din vej. Det vil kun tage den få mikrosekunder at aktivere et af sine utallige våbensystemer. Du vælger en af nitten måder, du har beregnet vil kunne uskadeliggøre den på under et mikrosekund, og sender et projektil af sted mod robottens massive panser. Sekunder senere bevæger du dig forsigtigt ind i Fjendens fæstning.
Mægtige energier flænger selve universets stof. Fangarme af fortættet stof river galakser fra hinanden. Stjerner fordamper i sammenstød med hinanden og sender bølger af ufattelig varme ud mod de endnu overlevende stjernehobe. Imens kæmper en mangfoldighed af væsener med hinanden, udstyret med teknologier som er gjort stadig mere dødelig over tusinder af år.
Universet er gammelt, nær sin uundgåelige slutning. Milliarder af år er gået siden en lille blå planet forsvandt ind i sin sol. Liv opstår i universet, liv bliver til civilisation, civilisation går til grunde i sine egne konflikter. Historien gentager sig, hele tiden, i forskellige former, men altid med samme mønster. Vi følger fire krigere, fra deres første møde med krigen, og frem til de involveres i afslutningen på den største konflikt i universet.
Played at
Fastaval (2006) |
Send corrections for this page