Mordet i laden
Genre: Gyser
By
✏️ | Mikkel Kaas |
✏️ | Nick Price |
Description
Mordet i laden (del 1)
Regnen falder tungt over den mørke hede. I flere dage har vandet fosset ned og forvandlet det åbne land til et sandt helvede af mudder, små søer og rivende åer. Ingen ved sine sansers fulde brug ville vove sig ud i denne nat. Rytteren skutter sig under sin tunge, regnvåde kappe, hans hoved drejer langsomt, mens han stirrer tomt ud i mørket... Det er flere timer siden vandet trængte igennem kappen ind til lagene af tøj under. Det er også flere timer siden, vægten af ringbrynjen begyndte at få hans ryg til at gøre ondt, og det våde tøj er begyndt at klistre til hans nu kolde hud. Hesten rykker utålmodigt i tøjlerne, og dampen fra dens ånde stiger langsomt i den kolde nat. Han sænker langsomt hovedet, og hans hånd lukker krampagtigt omkring sværdskæftet under kappen. Med tænder skærernde mod hinanden, hvisler det mellem hans sammenbidte tænder : "Hvor er de? Hvor er de andre?"
Danmark i slutningen af 1200 tallet. Kongemagten står svagt. Mens kongen rejser riget rundt fra ting til ting i et desperat forsøg på at holde riget samlet, er der andre steder glæde. Er det mon den mulighed, man så længe har ventet? Det eneste spørgsmål er kun: Hvor meget skal ofres?
Mordet i laden (del 2)
Det frygtelige mord hjemsøgte landet, som var det Fanden selv, der var steget op fra helvedes flammende inferno for at opsluge dem alle. Adlen var grebet af frygt, befolkningen talte om mørkklædte ryttere og fordækte motiver, mens kirken forgæves forsøgte at finde en fornuftig forklaring til de uforstående bønder, der kom til dem med blødende hjerter. Han var måske ikke den mest vellidte hersker, men han var dog hersker, og hans mordere skulle straffes. Hvis de da var af menneskets kød. Der var opstået mange rygter i løbet af de sidste dage, og mens kirkens folk famlede i blinde efter skrifter, der kunne forklare de mange begivenheder, der lå i dagene før og efter mordet, var der ingen, der oprigtigt kunne stille sig tilfredse.
Sporene pegede i mange forskellige retninger, og de mange historier skadede både kirke og adel.
Og således blev en pagt indgået. En frygtelig pagt, der for evig tid skulle forsegle landets skæbne. Det var tid til et skifte. Et frygteligt skifte, som for altid skulle forandre verdens gang, som skulle lokke mørkets magter ud i landskabets forrevne bakker og dale. En pagt, som skulle bane vejen for den tid, hvor stjernerne stod rigtigt på himlen, og de sande herskere skulle træde frem for at tage deres retmæssige pladser som De Øverste.
Mordet i Laden er et eventyr i to dele, der spilles over to dage på dette års Viking-Con. De kan godt spilles hver for sig, men den sande nydelse kommer naturligvis af at spille begge dele...
Played at
Viking-Con 21 (2002) |
Send corrections for this page