Pax Galactica
RPG system: LARP
By
✏️ | Lars Kroll |
✏️ | Anne Vinter Ratzer |
✏️ | Rasmus Ulsøe |
Rasmus Aggerholm | |
Jesper Jühne | |
Jais Lytje | |
Morten Lund (Binack) | |
Søren Maagaard Andersen (Calmac) |
Description
En tremastet galeon fra Gi glider ind foran stjernerne og lægger til ved porten. På pavillionen smiler to Lenaali til hinanden og taler uden ord om gi'ernes skib. De mærker dets effekt på jordboen ved siden af dem; Jordens folk har endnu ikke vænnet sig til, at de ikke er alene i universet.
CalMac's repræsentanter spiler også. Uanset hvad, så vil de få noget ud af de kommende forhandlinger. En af dem retter diskret på sit ansigtsudtryk og hilser på den forbipasserende Bakasha-delegation. Bakasha's smiler sjældent blandt fremmede, og slet ikke nu, hvor hændelsen på Lenaali får alle deres instinkter til at skrige på kamp.
I et hjørne lidt væk står binackerne. I deres neurale kredsløb beregnes den bedste strategi for de kommende møder, og binacker spilder aldrig tiden...
Pax Galactica er et livescenarie, hvor spillerne er udsendinge fra forskellige racer. Stilen er science fiction, genren er diplomatiske forviklinger.
Du skal vælge en af de nedenstående racer og tænke over, hvad du har lyst til at spille; om du vil være ambassadør, militærrådgiver, handelsattaché, kulturattaché eller noget helt andet. Skriv noget på et stykke papir, og send det, samt et pasbillede i farver, med din tilmelding. Du vil blive kontaktet før Fastaval angående din rolle, og den udklædning, du skal medbringe.
Bakasha:
En race af stolte, dygtige krigere med en ældgammel, ritualfyldt kultur. Bakasha'er er store og muskuløse, har grove træk og kraftfulde stemmer.
Gi:
Livsnydere, perfektionister og æsteter. På Gi er der eksperter i alle kunstarter og erhverv, men ingen samlet storproduktion. Gi'er går klædt i smukt, farverigt tøj og har kunstfærdige frisurer.
Mennesker:
Blev for nylig indlemmet i det galaktiske imperium som selvstændig nation efter overraskende at have afværget et angreb fra binackerne. Jordens teknologi og forskning er primitiv, men alsidig.
Lenaali:
Sektor Gammas blomsterbørn. Kommunikerer med hinanden telepatisk, og opfanger følelser fra deres omgivelser. Lenaali er pascifister, men må forsvare deres planet mod en stadigt mere påtrængende omverden.
Binackerne:
En race af cybernetisk modificerede organismer, som alle deler en fælles bevidsthed. De er som et enkelt individ med mange kroppe. Binack har meget bioteknologi, men mangler ressourcer.
CalMac:
Det styrende firma i systemet Behemoth, som huser galaksens uovertrufne handelsmænd. CalMacs repræsentanter er langhårede og bruger sminke for at understrege deres mimik.
Played at
Fastaval (1998) | |
♻ | Viking-Con 17 (1998) |
Send corrections for this page