About Alexandria
Give a hand: To-do
Submit corrections

Search for a game
Tags
Alexandria in numbers

Locations
Calendar
Blog feeds
Awards
The Jost Game

Contact us
Privacy policy
Login:
Language icon Choose language:

dadeennbsv

Ikke helt helte

RPG system: D&D 5th Edition
Genre: Action, Drama, Fantasy, Thriller
Participants: 4-5 players

By

✏️Magnus Hegaard Hansen

Description

En gruppe eventyrere ankommer til den lille landsby Pine’s Peak, en lille flække østpå bag store, dybe fyrskove, der holder dem afskåret fra omverdenen. Børn og unge løber dem glædeligt og spændte i møde, mens forældre står på god afstand med armene over kors og møder eventyrerne med skeptiske blikke og rysten på hovederne.
Eventyrernes leder – en flot ung mand med langt, gyldent hår – stiller sig op på en skammel og kalder folks opmærksomhed til sig med stor rutine.
”De store byer har brug for store helte”, siger han, ”og hver og en af jeres unge har muligheden for at komme med mig og mine kompagnoner til hovedstaden, og træne til at blive store eventyrer.”
Unge øjne kigger spejlblanke mod ham, fulde af håb og drømme.
”Hvis, altså, de kan bestå vores prøve først. Det er nemlig ikke alle der har hvad der skal til for at blive eventyrer.”
”Og det siger sig selv,” fortsætter han, ”at deres familier vil blive betalt godt i guld. Kongen ved trods alt at I har brug for hænderne når det kommer til høsttid, og overser ingen af jer.”
Hvisken fylder stilheden efter eventyrerens tale. Forældre sender blikke til hinanden, nogle små nik, andre trækker på skuldrende, og andre igen fjerner ikke deres blikke fra jorden.
Med et klap i hænderne samler eventyrernes leder igen opmærksomheden. ”Godt så. Lad os komme i gang.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

I ”Ikke helt helte” vil I spille børn, nogle med drømme om eventyr og heltegerninger, andre med fattige forældre der har brug for pengene, som indvilliger i at deltage i eventyrernes mystiske og farlige prøve. Men snart vil I finde ud af at mere står på spil end først forventet.
Vær klar på et spil fyldt af barnlig humor og tankegang, af drama og hjerte, af action, mysterium, og spænding i de dybe fyrskove. Det vil blive et eventyr i børnehøjde, hvor I vil se om I kan finde ud af hvad det vil sige at være en ægte helt.

Har du hvad der skal til?

Pitch: Klassisk D&D eventyr møder Stand by Me møder Hunger Games

Played at

ESFROAG (2022)


Send corrections for this page