Heksejægerne
RPG system: D&D 5th Edition
Genre: Action, Drama, Fantasy
Participants: 4-6 players
By
✏️ | Gitte Søe-Larsen |
Description
I det mistroiske, barske Sytamia hærges områder af en meget magtfuld kult af hekse og troldkarle, der truer med at etablere sig som en magtfaktor i det ustabile kongerige. Frygtsomme tunger hvisker om efterkommere af de aklamesiske rædseltvillinger Heysewath og Himishath, der i mere end 30 år kastede Sytamia ind i et net af mørke og ondskab.
Kongen af Sytamia har udlovet ikke blot store rigdomme, men også adelstitler til dem, der kan stoppe heksekulten og mane rygterne bort, som truer hans og den Weryanske slægt deres nyetablerede magt og forskubbe den delikate balance i landet, der søger at opretholde noget der minder om lov og orden i landet. Mange af hans berømte riddere har forsøgt at komme ondskaben til livs, men trods ridderes mod, så har mange fejlet og flere er aldrig vendt hjem. Nogle mener at heksene har fundet riddernes svaghed og at de går direkte efter de adelige, mens andre mener at ridderne ikke længere har modet til at bekæmpe det onde, fordi de har for meget at miste og egoismen har rykket dem fra deres ridder-ed.
Mange forsøgte at komme til bunds i sagen om hekse-kulten, men alle kom til kort - indtil en dag en af kongens ypperstepræster fik et syn om en flok mennesker fra Sytamia, der ville tage kampen op med heksene og vinde. Han påstod hårdnakket overfor den desperate konge, at denne flok var velsignet af guderne selv og med eller imod deres vilje blev de alle samlet på kongens slot, for at få beskeden om, at de var blevet udvalgt til at tjene deres land og deres konge. Hvis de lykkedes ville de blive rige og berømte, men hvis de nægtede hang truslen om død over både dem og deres hele familie.
På trods af deres meget svingende viden om helte livet og kampen mod onde væsner må denne gruppe, der nu kan kalde sig eventyrere, på kongens ordre begive sig afsted for at beskytte deres land mod noget, de knap selv forstår og måske undervejs bliver de klogere på, hvem de selv er.
Offgame:
Gruppen skal spille denne flok af “heksejægere”, der skal opsøge mørket selv og slå den tilbage, hvad end i er trænede til det eller ej, ganske alene af den grund at en præst har haft et syn om, at netop I ville kunne besejre heksene.
Forvent ikke en masse terningeslag og regler - Systemet er måske nok designet til den slags, men GMen er ikke. Spillet er lavet for oplevelsens skyld - terninger og karakterark skal bare hjælpe os med at fortælle den fede historie om de episke heksejægere i Sytamia, som helt sikkert ikke er de mest oplagte helte i Panatria.
Det er ikke nødvendigt at vide en masse om Panatria og Sytamia på forhånd. Jeg skal nok sætte sætte jer ind i det vigtigste inden vi begynder, men det er en fordel at have lyst til at kende mere til verdenen.
Played at
ESFROAG (2022) |
Send corrections for this page