Dagger of Warding

RPG system: Cypher System tilpasset til Call
Genre: Gyser
Participants: 4 players

By

Description

DING DING DING DING….. Shcnell Antreten! Schenell.

Åh nej hvad nu? Nogen der er blevet taget i at flygte igen?
”James, hvad sker der?”
”Aner det ikke, men udkikken siger at der kom en sort civilvogn for fem minutter siden. Jeg gætter på Gestapo.”

”Fem minutter, det må være nogen der er vigtige, med den fart.”
Vi tumler ud af barak nummer 3. 22 flyvere. Ingen tid til at få uniformen i orden. Det er bare med at være på plads, før de mister tålmodigheden og bruger geværkolberne til at skynde på os.
Foran hver barak stiller fangerne op til parade. Kun få er fuldt påklædt. Nogle kun i underbukser. Alle er forvirrede af den uventede vækning. Er det mon starten på endnu en ransagning af barakkerne?

Lejerkommandanten kommer ind i lejeren sammen med flere vagter. De ser også ud til at have blevet vækket for nyligt. Kommandanten er ikke barberet og skjorten er krøllet. Det ligner ham ikke.

”Achtung!” – Alle stivner i retstilling. En af polakkerne er lidt langsom og får som belønning to slag i ryggen, så han går på knæ.

”Major Anderson!” – Højste rang blandt de indsatte og dermed vores talsmand, marcherer hen til kommandanten. De har en kort samtale. Vi ser Anderson ryste på hovedet. To vagter tvinger ham ned på knæ.

”Løjtnant Abraham Smith, front and center!” – Ingen reagerer, det er uhørt at Anderson behandles på den måde. Noget er helt galt.
”Løjtnant Aberaham Smith, front and center! Schnell” – Kommandanten er vred, eller måske bange?

”I will not repeat myself. Step forward now, or I will begin shooting your comrates, starting with Major Anderson!” – Der høres en hel serie af klik da de tyske soldater betjerner bolten.

Uden rigtig at have bemærket det står jeg pludselig foran mine kammerater. Kommandanten ser på Major Anderson, som nikker med et trist udtryk i ansigtet, opgivende. To vagter eskorterer mig hårdhændet ud af lejeren og ind til afhøring.

Indenfor i forhørslokalet venter to mænd. Den ene er i Gestapos karrikaturagtige sorte frakke. Med massive briller og en sølvknappet stok, der ser for stor ud til bare at være en spadser stok. Den anden mand er i en grå uniform med gradstegn der indikerer at han er Oberst. Kasketten bærer dødningehovedet og i kraven sidder et forsølvet jernkors. SS tænker jeg. Men kan ikke rigtig komme på noget ved mig, der kan have interesse for en SS Oberst. Men intet under at lejerkommandanten er lidt i panik.

”De er Løjtnant Aberaham Sinclare Smith?” – ”ja”
”Uddannet ved Arkham Universitet i Astronomi og Litteratur?” – ”ja” Hvor ved de alt det fra?
”Navigatør på B-17 #0437 bombefly, skudt ned over Brest?” – ”det er korrekt”
”Er De uddannet på andre flytyper end B-17? Evt. Pilot?” afbryder Obersten – ”Det har jeg vist ikke pligt til at oplyse om!”

De to mænd kikker på hinanden. Obersten nikker. Gestapo manden hæver sin stok op foran ansigtet på mig. ”Herr Smith, jeg spørger igen. Er de i stand til at flyve eller navigere andre typer af flyvemaskiner?” – Et blåt lys breder sig i stokkens øjne. Umuligt at se væk. Jeg hører mig selv svare; ” Jeg er udannet som afløser for piloterne, og antager at jeg kan flyve de fleste fly. Navigation kan udføres i alle flytyper eller på landjorden.” Min stemme er mekanisk og hul.

”Hvad var det?” – begynder at få hovedpine.

”Det skal du ikke bekymre dig om. Smerterne går normalt væk i løbet af nogle timer.” griner Gestapomanden.
Flere spørgsmål; personlige, militære, uddannelse, religion, politik, etik. Det vil ingen ende tage og jeg kan ikke finde et mønster eller et formål. Men stokken kommer ikke frem igen.

”Hr. Smith, hvad er det største onde? Hvad er det vigtigste, at bekæmpe for Dem? Hitler? Fanden? Kommunisterne? Sygdom? – tænk Dem godt om!” – Obersten ser meget alvorlig ud.
”Det største onde lige nu må være Hitler, men det gør ikke de andre til noget godt.”
”Hvad nu hvis De fik kendskab til noget De opfatter som endnu værre end Hitler. Ville det så være vigtigere end krigen?” – Gestapomanden lyder nærmest nedladende.

”Selvfølgelig, men begge dele ville vel kunne bekæmpes samtidigt.”

Gestapomanden banker på døren og råber. ”Wache, der gefangener in handschellen legen! Abfüren, zum wagen.”

Vagterne er ikke specielt nænsomme da de følger mig til den ventende Mercedes. De kaster mig ind på bagsædet, og giver nøglen til Gestapomanden. James kommer løbende med en sæk.
Hele lejeren står stadig til parade og ser os køre væk.

Turen er lang, og selv som navigatør er det svært at vide hvor man er i det udstrakte skovland. Jeg tænker at vi kører gennem Tyskland mod Bayern. Heldigvis tager de håndjernene af efter bare 10 min. Men der svares ikke på nogle af mine spørgsmål. Turen foregår i tavshed.

Midt i en skov, på en ellers umærket vej, er der pludselig den første kontrolpost. Flere poster senere kører vi ind i et eventyrslots hovedgård. På pladsen står der en gruppe og skutter sig imod regnen.

”Join them, and good luck. I hope to see you tomorrow.” – Obersten lyder næsten venlig. Gestapomanden rækker mig mine ejendele fra barakken, og jeg slutter mig til gruppen. Hvad laver jeg her?

Et scenarie sat under 2. verdenskrig. Systemet er ”Cypher System” tilpasset til Call’ Ingen krav til regelkendskab.

Played at