Om Alexandria
Giv en hånd
Indsend rettelser

Søg efter spil
Tags
Alexandria i tal

Steder
Kalender
Blog-feeds
Priser
Jost-spillet

Kontakt os
Privatlivspolitik
Log ind:
Language icon Vælg sprog:

dadeennbsv

Morgenrøde

System: LARP
Deltagere: 30 spillere

Af

ArrangørTroels Barkholt-Spangsbo
ArrangørAnders Lyng Ebbehøj
ArrangørSøren Lyng Ebbehøj
ArrangørKlaus Meier Olsen
ArrangørAstrid Sigaard Andersen
ArrangørSilas Boje Sørensen
ArrangørJonas Trier

Foromtale

På Peter Bangs Vej i 1969 samledes en lille del af den danske hippiebevægelse. Det var her, i Poul og Kissers kælder over hirsekager og røde Tuborg, at de besluttede sig for at realisere drømmen om det socialistiske paradis. Sammen skulle de vise det etablerede Danmark, at utopien på den anden side af revolutionen var mulig. Sammen ville de samle græsrødderne i et fælles eksperiment. Sammen ville de skabe Storkollektivet Morgenrøde

Morgenrøde er et rollespil om netop dette kollektivs storhed og fald. Over tre akter spiller vi historien om den første utopi, til de begyndende frustrationer og det endelige kollaps, der i starten af 70’erne bringer Morgenrøde i knæ.

Morgenrøde har et klart anker i historien, men er ikke dokumentarisk. Vi rammer ikke hippiebevægelsen præcist, men låner bredt fra tiden efter ungdomsoprøret. På godt og ondt.

Rollerne går ud over klichéen om den langhårede, hørklædte hashryger, der snakker om transcendens og universel kærlighed. Han eller hun er der naturligvis også, men Morgenrøde bebos også af aktivistiske feminister, fabulerende okkultister samt provokunstnere og naturfanatikere, der kæmper for et selvforsynende minisamfund.

Scenariet behandler hippiebevægelsen kærligt og tager den samtidig så alvorligt, som den tog sig selv. Vores mål er et at lave et scenarie, der indfanger viften af eksperimenter og tendenser i tiden.

Morgenrøde er for spillere, der elsker eller hader hippiebevægelsen. Det er historien om frontløberne, deres problemer og kodylt fede tider. En fortælling med lige dele kærlighed, oprør og åndelighed.

Afviklinger 🗺️

12. - 15. august 2014🗺️Græsrodsgården, Bregninge, Danmark

Nævnt i følgende artikler

Nyheder om rollespil Side 8 #23 (November 2014) ROLLE|SPIL

Links



Indsend rettelser for denne side