Om Alexandria
Hjälp oss: Att-göra
Skicka in rättelser

Sök efter spel
Etiketter
Alexandria i siffror

Platser
Kalender
Bloggflöden
Priser
Jost-spelet

Kontakta oss
Integritetspolicy
Logga in:
Language icon Välj språk:

dadeennbsv

En ærefuld mand

Omslag till En ærefuld mand

System: Familie & Ære
Genre: Efterforskning, Fantasy, Intrige
Deltagare: 1 SL, 4 spelare

Av

✏️Bjarne Sinkjær
🎨Sophie Grunnet

Ladda ned

PDF Scenario [danska] (4,1 MB)

Beskrivning

Hvorfor vil I ikke tale til mig? Acilius så på rækken af forfædre på husaltret foran ham. Små figurer. De fleste udformet i ler. Omhyggeligt malet og derefter glaseret og brændte. Farfar Lucius, med hans skaldede isse, og små totter hvidt hår. Farmor Quinta, der altid havde haft en gemt sukkerting til ham. Tante Appia, med hendes dårlige knæ. Nogle få figurer var støbt i bronze. Den navnkundige Felix, den første Salonius. Mor. Mor som… Acilius skød tanken væk. De små figurer var små masterværker, med hver detalje i tøjet og ansigtet udført så de fremstod levende. Forfædrene så tavse på ham.

Acilius begyndte tøvende, ”Hil være gudinden Lumus, hun som beskytter forfædrene, de som har vandret i verden før os, og med deres mod og udholdenhed, har brolagt vejen for os, jeres sønner og døtre.”

”Hil jer”, istemte hans brødre og søster bag ham. Nerva lavmeldt, som om hele ritualet nærmest kedede ham. Drusus mere fast i stemmen, selv om forfædrene ret beset ikke var hans forfædre, adopteret som han var. Men Drusus havde aldrig taget let på ritualerne, ligesom han ikke tog let på noget som helst andet. Tænkte han mon på sin fader? Og sidst Numeria. Lillesøster. Som dårligt kunne undertrykke en fnisen. Kildede hun mon Drusus igen? Acilius overvejede at vende sig om og sende hende et strengt blik, men vidste at det var håbløst. Numeria var Numeria.

I farens fravær, var det hans ansvar som ældste søn at fremsige remsen. Han kunne hvert ord. Hvorfor kunne han så ikke udføre ritualet i dag? ”Pas vel på dem, Lumus, for de købte vores liv for os. Med sved og tårer. Med slid og s.. sang,” Acilius måtte undertrykke en hosten. ”Ved deres fødsel og død.”

”Hil jer”, istemte hans brødre og søster bag ham. Hvad skete der? Var det et dårligt varsel? Nerva var blevet mere fast i stemmen. Som om han var vågen nu. Han ville helt sikkert sarkastisk kommentere Acilius fejl under aftensmaden. At han, Acilius, familiens anesager (selv om han ikke var optaget på akademiet endnu) ikke kunne fremsige remsen korrekt. Acilius koncentrerede sit sind på figurerne, men kunne ikke mærke noget. Ikke føle andet end sin egen uro. Hvorfor vil I ikke tale til mig? ”Vi skylder jer alt,” fortsatte han, ”lad vores gerninger i dag være bevis for vores taknemmelighed. Fra vores fødsel til vores død.”

”Fra vores fødsel til vores død,” lød det fra hans brødre og søster.

Voldsomme begivenheder truer sammenholdet i en søskendeflok. Kan de modstå skæbnehjulets ubønhørlige kværnen eller må de splittes? En ærefuld mand er et scenarie til det danske rollespil Familie og ære.

Spelat på

Viking-Con 35 (2016)
Con2 - Jeg Con, Jeg Så, Jeg Sejrede! (2019)


Skicka in rättelser om den här sidan