Krigslive XII: Stål & guld
System: LARP
Arrangerat av
Orkerne Kommer + Saga
Av
Jesper Kristiansen | |
Kasper Sjøgren |
Beskrivning
Krigslive XII handler om en strid mellem en række indflydelsesrige handelsselskaber og adelige i Kejserriget, med kamphandlinger til følge. Det er konflikten mellem stærke økonomiske interesser, der udkæmpes af provinstropper, militsenheder og kejserrigets forbundsfæller, uden at soldaterne nødvendigvis kender den fulde årsag.
Og det er en kamp om hvem der har magt til at definere sandheden og skrive historien om krigen. Krigslive 12 har Kejserrigets store handelsinteresser, og villigheden til at udgyde blod for guld, som baggrund.
Krigslive 12 spilles fra lørdag morgen til søndag eftermiddag.
Fortællingen udspiller sig i den nordlige Ostland i året 2516, hvor en koalition af soldater fra kejserrigets nordlige provinser og deres naboer fra Kislev og Norska ligger i lejr, ved den lille landsby Birkewiese. Her bliver de overrasket af en hær bestående af soldater fra de sydlige provinser og nogle lejetropper.
De to hære ligger i hver deres lejr, og imellem dem ligger, foruden en række slagmarker, landsbyen.
I hærenes lejre, og i felten, vil soldaterrollespillet have fokus. Lejrliv, eksercits og militær opgaver af forskellige art, vil præge spillet her.
Landsbyen vil lørdag aften være scene for en række forhandlinger mellem de to hæres ledelser, hvilket giver soldaterne mulighed for at mødes og spille rollespil på tværs af hær-opdelingen. Men forhandlingerne er dømt til at bryde sammen, og om søndagen fortsætter kamphandlingerne, indtil uoverensstemmelserne er løst til den ene sides tilfredshed.
Speltillfällen 🗺️
13. - 16. maj 2016 | 🗺️ | Ulvsborg Historisk Værksted, Asnæs, Danmark |
Skicka in rättelser om den här sidan