Supernova

System: Shadowrun 2nd Edition

Av

Beskrivning

Året er 2068, og verden er for evigt forandret. Magien vågnede af sin dvale for en del år siden og forvandlede mange mennesker til elvere, dværge, orker, trolde og mere fantastiske væsener. Dragerne blev samtidigt vækket af deres tusindårige dvale, og magien blev så fast en kraft, at visse følsomme personer lærte at anvende den og bøje den efter deres vilje. Magikerne var tilbage.
Teknologien tog et massivt skridt frem, samtidigt med at naturens urkræfter hævnede sig på menneskene, der i så mange år har mishandlet jorden. Jordskælv, vulkanudbrud og frygtelige sygdomme bragte verden, som vi kender den, i knæ, opløste stater og dræbte en stor del af befolkningen. Tilbage er en verden, hvor nationerne har måttet give op, og alt nu styres af de største virksomheder. For de, der er ansat i de store virksomheder, er tilværelsen ganske god eller ligefrem fantastisk, men for de utallige, der lever en uregistreret tilværelse uden for firmaerne og dermed uden for samfundet, er tilværelsen en evig kamp for overlevelse i storbyernes møgbeskidte slumkvarterer, de såkaldte dregs. De lever i skyggerne. De er Shadowrunners.

Livet i Detroits slum går sin vante gang. Her er ikke specielt travlt, for indbyggerne har ikke en masse, de skal nå. For dem handler størstedelen af tilværelsen bare om at overleve til i morgen. Rundt omkring i gyderne afslører lugten, der tiltrækker rotter og insekter, at mange hver dag end ikke har præsteret at klare denne målsætning.
Pludselig bryder et intens skyderi ud i nabolaget, men kun de indbyggere, der er nærmest ved begivenhedens centrum, reagerer ved at gå i dækning. Bandeopgør er en hverdagsbegivenhed, og så længe det ikke foregår lige omkring den papkasse, der udgør ens hjem, så har det ingen særlig interesse for langt størstedelen af slummens forhærdede befolkning.
Larmen fra skyderierne overdøves gradvist af sirener, der nærmer sig hastigt. Lone Star, Seattles parodi på et politikorps, rykker tilsyneladende for en gangs skyld ud i slummen. Lone Star er ikke politiet, og deres folk er ikke betjente som i det tyvende århundrede. De er et privat eget vagtværn, der er hyret af byen til at holde ro og orden. En umulig opgave som Lone Star forsøger at leve op til med alle tænkelige og utænkelige midler.
Lyden af Lone Stars ankomst har en helt anden virkning end skyderierne. Slummens hårdtprøvede indbyggere forsvinder hastigt som dug for solen. Gemt i hvilke huller og sprækker de end kan finde.

Inden længe er skyderierne ophørt, og cirka 20 bandemedlemmer er omringet af Lone Star. Alle interne fjendtligheder er glemt for nu. Nogle er ved bevidsthed, enkelte endda uskadte, mens enkelte andre næppe nogensinde kommer til bevidsthed igen, hårdt sårede som de er af skud fra såvel rivaler som Lone Star. De døde er allerede smidt ud til siden og efterladt til rotterne.
En Lone Star officer stiger ud af en kraftigt pansret APC, ser med foragt på de usle bandemedlemmer, der er fanget som rotter i en fælde og taler: ”Vi er Lone Star Security, hvilket selv i nok har gættet. Det var klogt af jer at indstille skydningen og smide jeres våben. Ellers havde vi skudt jer ned, som de køtere i er. Er der nogle registrerede borgere iblandt jer?” En ork klædt i laser og pjalter nikker forsigtigt og peger ned på en såret kvinde, der ligger blødende og bevidstløs for hans fødder. En betjent går hen og skanner hendes nethinde. ”SIN kode 34778931, Susan Body. Afskediget fra Ares Technology for 4 måneder siden Sir. Ingen tidligere kriminelle handlinger registreret”. Officeren fnyser og kradser sig lidt i skægget, inden han kort nikker til betjenten ved siden af den bevidstløse kvinde. Betjenten tager ladegreb på sin pistol og trykker den af i ansigtet på kvinden. ”Melder: SIN kode 34778931, Susan
Brody afgået ved døden under ildkamp i slummen”.
Officeren smiler ”Fint fint, tilkald organsmuglerne til at hente resten af rosset. Det er lønningsdag gutter”.

Spelat på