Om Alexandria
Hjälp oss: Att-göra
Skicka in rättelser

Sök efter spel
Etiketter
Alexandria i siffror

Platser
Kalender
Bloggflöden
Priser
Jost-spelet

Kontakta oss
Integritetspolicy
Logga in:
Language icon Välj språk:

dadeennbsv

På jagt efter Dragetårerne

System: D&D 3.5
Genre: Fantasy

Av

✏️Daniel Kappers

Beskrivning

Det er en mørk og stormfuld nat, og gaderne ligger øde, men i den lille kro er der masser af fest og liv, for man fejrer at borgmesterens datter er blevet gift!
Pludselig brager døren op, og der bliver stille med det samme. Alle i kroen kigger hen mod døren, men der er ingen at se. I skæret af et lyn dukker pludselig en mand frem i rød robe. Hans hovede er dækket af robens kutte. Han går langsomt ind i kroen støttet til sin lange hvide stav, som ser ud til at have skabt et fængsel omkring en perle i toppen.
Han lader kutten falde ned ad ryggen og afslører et gammelt ansigt med hvidt skæg, men dog en nydelig gammel mand.
Imens der fortsat er stille i kroen, går den gamle mand op til opslagstavlen, som hænger i kroen, og sætter et stykke pergament op derpå. Der efter forlader han kroen uden et ord, og i skæret af endnu et lyn forsvinder han.
Fem unge personer, der sidder om et bord og tidligere sad og snakkede godt sammen, imens de fik en øl, går straks op og kigger på det nyligt opsatte stykke pergament. Trods den silende regn udenfor er pergamentet fuldstændig tørt. Med en sirlig håndskrift står der:

Til dem der læser denne seddel.
Vær hilset godtfolk! Jeg beder om jeres hjælp, hvis i er glade for en udfordring og er villige til at hjælpe i kampen for det gode.
Mit navn er Aaron Redwood. Jeg er en troldmand, der er i gang med at søge nogle bestemte perler, som kan redde min kone Serena Redwood. Hun er blevet fanget i en krystal af en sort drage.
Jeg søger ydmygst jeres hjælp og håber, at nogen vil høre mit kald.
Hvis i er villige til at høre mere, så sig dog blot: ”Aaron jeg er villig til at hjælpe dig”.
Allernådigst
Aaron Redwood

Blandt de fem der står og kigger på sedlen, siger den ene pludselig ud i luften ”Aaron jeg er villig til at hjælpe dig”.

Spelat på

DrageCon 14 (2011)


Skicka in rättelser om den här sidan