Eiyuu Tachi
Deltagare: 1 SL, 5 spelare
Av
✏️ | Michael Sonne-Jørgensen |
Beskrivning
På 100 årsdagen for Klyngens befrielse fra den onde Slumpen, proklamerede dronningen, at der skulle skrives et historisk værk over det eventyr, som betød enden på Klyngens plageånd. Eventyrets helte var hverken mennesker, monstre eller dyr, men skabninger, væsener der var midt imellem de tre med nogle til tider højst besynderlige egenskaber. Trætrolden Nik Nak, omnigusen Ing Ing, vaksen Vrum, tyrlingen Tumble og Klister Hans var skabningerne, heltene, der på trods af at have alle odds imod sig, begav sig ud på den livsfarlige rejse.
Men ikke alle på Klyngen var enige om, hvad der egentligt skete den gang, så man havde samlet alle beretninger om eventyret ind og overladt det til Klyngens bedste historieskrivere at sorterer og udvælge iblandt dem og nedskrive det endegyldige og officielle værk over eventyret. Alle kendte begyndelsen, hvor skabningerne reddede prinsessens lille lyserøde hund Fi Fi Fy, og jagten på den stjålne Boblepibe og de basale elementer fra eventyret, som blandt andet mødet med Jernheksen i tunnellerne under jorden, Mæskerne og Knogleskarven i den røde skov, og flugten fra Fimse Faks over regnbuen, og selvfølgelig selve opgøret med Slumpen. Men nu ville dronningen en gang for alle have klarhed over det fantastiske eventyr.
Eiyuu Tachi er inspireret af moderne japanske eventyr, hvor alvoren er blandet med det barnlige.
Spillerne kommer til skifte imellem rollerne som skabningerne og historieskriverne, hvor deres valg imellem de mange historier, får indvirkning på hvordan eventyret tager sig ud. Yderligere får spillernes egen fantasi en afgørende rolle i hvordan Klyngen kommer til live i eventyret. Stilen vil være en blanding af fortælling og almindeligt rollespil.
Spelat på
Fastaval (2011) |
Priser
Fastaval (2011)
Nominerad, Bedste Virkemidler
Nominerad, Juryens Specialpris
Skicka in rättelser om den här sidan