De uskyldige
System: Hjemmelavet
Genre: Gyser
Deltagare: 5 spelare
Av
✏️ | Michael Erik Næsby |
Beskrivning
David Riis var egentlig på vej ud af det psykiatriske behandlingssystem, men der var sket noget uventet på vej til en jobsamtale, og tingene var blevet lidt indviklede.
Nu var han altså i gruppeterapi på Egedal i en forbavsende smuk bygning temmelig langt fra nærmeste villakvarter og med et påfaldende system af sikkerhedsforanstaltninger.
Overfor ham sad en ung fyr med klare blå øjne og et en venligt ansigt. Knægten, der iøvrigt hed Morten, lænede sig frem og David kunne mærke lugten af hvidløg, da Morten hviskede: "jeg har iøvrigt spist min lillesøster." "Hvad kommer det mig ved?" svarede David på en – syntes han da selv – imponerende upåvirket måde.
En hel del, skulle det – selfølgelig – vise sig.
Guderne er utålmodige, ravnene skriger bag Egedal og et blodigt net strammer til omkring en gruppe unge med tilpasningsproblemer et sted på udkanten af vor velkendte samfundsorden. Hvem er de – i virkeligheden? Hvad er meningen? Og hvorfor er der alt det blod?
Scenariet er en psykologisk gyser, der foregår i samme spil-univers som "Messe For en Galning" og "Diagnose" af samme forfatter. Det køres efter et system, hvor de traditionelle spilleder-opgaver er afskaffet eller fordelt mellem spillerne: Et udvalg af kort og meget enkle regler hjælper spillerne med at holde scenariet i gang. "De uskyldige" er beregnet til 5 spillere (uden spilleder) og har en forventet spilletid på 5 timer.
Spelat på
⛔ | Vintersol (2010) |
Fastaval (2010) |
Skicka in rättelser om den här sidan