Alexandria

Om Alexandria
Skicka in rättelser
Kontakta oss

Sök efter spel
Etiketter
Alexandria i siffror

Kalender
Jost-spelet
Bloggflöden

Priser

In English

Integritetspolicy
Logga in:
Välj språk:

dadeennbsv

Faerûn

System: D&D 3rd Edition

Av

✏️Michelle Sørensen

Beskrivning

"Min søn! Min søn er væk! Min elskede Oliver er blevet kidnappet!" skreg Josephine med tårevædede øjne. "Hvad er der? Hvad skal det hyleri dog gøre godt for her på de sene nattetimer?" råbte den lokale vægter til en grædefærdig kvinde, der sad på sine knæ på de kolde brosten.

"Min søn Oliver. Han ville ikke gå i seng! Da jeg havde lagt ham i seng, kunne jeg høre en masse larm oppe fra hans værelse. Jeg hørte ham skrige mit navn, og da jeg kom derop, var han væk! KIDNAPPET! Oh! min stakkels Oliver!" Hun gemte sit ansigt i sine små hænder. Vægteren så på hende med et uforstående ansigtsudtryk. "Hvad snakker De om? Hvem skulle dog bortføre børn på denne tid af natten? Og så fra en fattig tiggerkone."

I samme øjeblik kom en anden kvinde ud af huset. Hun var elver fra et af de fornemme huse i byen.

"VAGTER, VAGTER, VAGTER! MIN LILLE KORZY! MIN EGEN LILLE JUVEL!"

En gammel tiggerdame trådte ud af mørket fra et gammelt forfaldent hus og gik med haltende skridt hen mod elverkvinden, der imens havde hægtet sig om vægterens hals. Elverkvinden hulkede, som var en af hendes nærmeste død. "Hvad er der sket?" spurgte vægteren, mens han klappede hende beroligende på ryggen.

"Min lille Korzy. Hun er blevet bortført. Det skete lige efter, hun ikke ville spise sin mad og børste sine tænder. Der lød et voldsomt tumulter i hendes sovekammer, og da jeg kom ind, var værelset et syndigt rod, og hun var væk.

Hendes sengetøj var revet i stykker. Det fine silke sengetøj... Oh! min lille blomst!" Den gamle dame trådte helt frem og lagde sin hånd på kvindens skulder. "Det, som er sket her, er følger af, at jeres børn har opført sig som små lømler" lød det hvæsende fra kvinden. "Jamen... hvor ved de...?" hiksede elverkvinden.

"Jeg har hørt om denne person" afbrød den gamle kone med en hul hvislen. "Hvem er det, de omtaler gamle kone, er det endnu en af de fattiges gale udtalelser?" spurgte vægteren, mens han prøvede at ryste den unge kvinde af sig. "Gale udtalelser? Nej min gode herre det er en person, som alle uartige børn kommer til at kende. Han tog min bror som barn. Jeg så ham selv... Et stort monster hvis ånde er så rådden som en sort drages sump. Hans høje figur krummer ryg som en gammel krøbling, og hans lange fingre fanger alle børn, som begår unoder. Hans øjne lyser så rødt som den skærende ild fra en vulkan, og hans stemme er så skærende som en Kimæres brøl." Hendes stemme blev til en lav ophidset raspen efter vejret. "Tossede kvindemenneske! Mon ikke din lille jordhule har drevet dig til vandvid?" Vægteren puffede hende væk, men i samme nu kom en aldrende herre brølende ud af et andet hus: "MINE BØRN! JACOB! MOLLY! DE ER VÆK!".

Den aften hørtes der mange klageskrig fra en stor del af byens folk... Alle var om børn, der var blevet bortført. Hvem havde dog kunnet begå denne udåd, og hvem skal redde disse børn fra deres mulige endeligt?

Spelat på

DrageCon 4 (2006)


Skicka in rättelser om den här sidan